29 apr

Episode 08: “Boing-Boing Chelsea”

Bolden rulle bogstaveligt talt igen for De Falske 9’ere, og selvom vi er en mand nede, så er analyserne og lixtallet højt. Vi tager et kig på rød imod blå i London, da Arsenal tog imod Chelsea, og om de forventede mestre er så kedelige som der blev sunget.

Det var også rød imod blå i Merseyside, da Everton udspillede Man United, der manglede en vigtig brik. Hvilke hold der skal spille i Europa i næste sæson er næsten fundet, men hvem der skal spille i hvilken turnering er der stadig spænding om.

Kampen i bunden er stadig meget interessant, og en del hold har kampe til gode, som kan have stor betydning i nedrykningsspillet.

Ellers tager vi et lille kig på de kommende opgør i hhv. Champions League og Europa League, og så har to hold book adgang til næste sæsons Premier League.

Lyt med og find ud af hvem.

De Falske 9’ere – Episode 08: “Boing-Boing Chelsea”

21 apr

Episode 07: “En Dag I Ross Barkleys Liv”

Som forudset blev det ikke til et meget hektisk topbrag, da Chelsea med Mourinho som chauffør tog imod formstærke Manchester United. Opgøret endte da også 1-0 til Chelsea, der nu snublende nær Premier League-titlen.

Stemningsforladt er det også blevet når midterholdene, som ikke har det store at spille for længere, er involveret. Hold som Newcastle, West Ham, Swansea og tildels Southampton har så småt book billetterne til en strand sydpå.

Bundstriden er dog langt mere interessant, da flere hold som har været dømt ude, nu ser ud til at kæmpe med om overlevelse i den bedste engelske række.

Så lyt med og kom gerne med feedback, enten herunder eller på Facebook, så vi kan gøre podcasten endnu bedre. Denne gang er episoden kun i én fil, wauw!

De Falske 9’ere – Episode 07: “En Dag I Ross Barkleys Liv”

15 apr

Episode 06: “Elsker Ham Mer'”

Vi tager i denne uge til derby i Manchester, hvor de røde og de lyseblå spille det klassiske opgør i rigtig vådt og gråt Mancunian-vejr. De røde djævle fortsatte deres gode form, og var deres ellers så højrystede naboer overlegene, og vandt overbevisende 4-2.

Vi dykker desuden ned i kampen om at undgå nedrykning, som bliver mere og mere tæt og derfor også uhyggelig spændende at følge, da flere hold er begyndt at røre på sig, imens andre er blevet trukket med ned i bundstriden igen.

Vi ryster endnu engang på hovedet over Newcastles spil og indstilling, tager et kig på Raheem Sterlings kontraktsituation, ugens hjemmeopgave, 9’ernes højdepunkter og meget mere.

Så hent podcasten før din nabo, din kollega, din bedre halvdel eller kæledyr, og del den så med dem bagefter.

Del 1: De Falske 9’ere – Episode 06: “Elsker Ham Mer'” (1 af 2)
Del 2: De Falske 9’ere – Episode 06: “Elsker Ham Mer'” (2 af 2)

Til denne episode kan man med fordel anvende nedenstående billede, når Martin forsøger at analysere Man Uniteds opbygning af deres angreb, samt de mange muligheder der har:
United analyse

10 apr

Episode 05: “Venstrebenet Fodbold”

Efter sidste uges særudgave af De Falske 9’ere, er vi tilbage i de engelske og vores højtelskede Premier League – Ahhh!

Ligaen er på vej en i den afgørende fase i både top og bund. Især kampen om næste sæsons Champions League-pladser og de medfølgende mange milioner pund er i spil, men i særhed også kampen om nedrykning, og et farvel til mange millioner pund ligner en gyser.

På Emirates i London var det top 4 på spil, da Arsenal satte Liverpool til vægs, Man United overhalede Man City for første gang i lang tid inden søndagens Manchester-derby, imens bundholdene alle begyndte at røre på sig, og har gjort situationen dernede endnu mere tilspidset. Bl.a. med det klassiske Wear-Tyne Derby i det nord-øst engelske.

I vores À la Carte tager desuden et usædvanligt smut til tyrkisk fodbold, snakker lidt mere om de danske landshold, og 9’ernes ugentlige højdepunkter.

Så klik, lyt med og del med dine venner.

Del 1: De Falske 9’ere – Episode 05: “Venstrebenet Fodbold” (1 af 2)
Del 2: De Falske 9’ere – Episode 05: “Venstrebenet Fodbold” (2 af 2)

2 apr

Episode 04: “Fordi i Tyskland …”

“Landsholdspause” – Et ord man som Premier League-fanatiker ikke rigtig bryder sig om, og slet ikke når der primært er venskabskampe på programmet. Men frygt ej, De Flakse 9’ere er stimlet sammen for at bruge en særudgave, hvor vi vil tage fat i tre temaer som relatere sig til enten Premier League eller de igangværende landskampe.

Vi vil i denne temaudgave af De Falske 9’ere kigge på angrebskonstellationen “target man/poacher”, og udviklingen indenfor dette. Desuden kigger vi også på debatten om reglen “Home Grown Players”, som raser i de engelske medier for tiden, og til slut tager vi en snak om de mindre nationers rolle i f.eks. EM-kvalifikationen.

Du bliver da heller ikke snydt for 9’ernes ugentlige højdepunkter.

Så klik, lyt og del med dine venner.

Del 1: De Falske 9’ere – Episode 04: “Fordi i Tyskland…” (1 af 2)
Del 2: De Flaske 9’ere – Episode 04: “Fordi i Tyskland…” (2 af 2)