26 aug

Episode 18: “Fifty Shades O’Shea”

Vi zoomer ind på Chelseas første sejr i denne sæson og skydeteltet med de skæve sigtekorn på Emirates. da Arsenal tog imod Liverpool.

Bournemouth kom både point- og målmæssigt godt og grundigt på tavlen mod West Ham, Manchester City tromlede videre hen over Everton, og Riyad Mahrez scorede for tredje kamp i træk for Leicester, så £350.000-manden nu kan kalde sig topscorer i Premier League, da de spillede 1-1 med Tottenham.

De uafgjorte kampe fortsatte på Old Trafford, da Manchester United ikke kunne skyde igennem Newcastles forsvar, samt da Sunderland fik deres første ikke-nederlag imod formstærke Swansea.

I “Á la Carte” kigges der frem mod det nært forestående slufløjt for Silly Season med et blik på de seneste transferrygter.

Endelig skal I da ikke snydes for vores personlige højdepunkter – ej heller for at få at vide, hvad Jon Dahl Tomasson og Lalandia mon har med hinanden at gøre.

Lyt ivrigt med og giv os gerne din mening om programmet.

De Falske 9’ere – Episode 18: “Fifty Shades O’Shea”
19 aug

Episode 17: “HADOUKEN”

I denne uges afsnit tager vi fat i en ret begivenhedsrig runde, hvor de to pengegiganter mødtes i nyklassikkeren “Oil Firm”. Leicester City fortsatte stimen imod frit faldende Sunderland. Manchester United og Liverpool vandt for anden gang 1-0 uden at imponere, mens Arsenal hev sæsonens første sejr i land imod Crystal Palace – men ikke et rødt kort.

Everton spolerede manges tipskupon med deres sejr over Southampton, og så spillede Watford og West Bromwich 0-0 i en kamp, som alle efterfølgende er blevet enige om, aldrig fandt sted.

Vi dykker ned i transfertønden, og følger kort op på sagen om for Jake Livermoores kokaintest.

Det hele foregår som sædvanligt med meget kloge ord, umulige referencer og hyperavanceret humor. Vi modtager hjertens gerne ris og ros, så smid en kommentar.

De Falske 9’ere – Episode 17: “HADOUKEN”

12 aug

Episode 16: “De Vilde Svaner”

Sæsonens første “rigtige” podcast er nu klar til at lande på jeres musikafspillere.

Vi drøfter første spillerunde med særligt fokus på Leicester Citys rundbarbering af Sunderland, Arsenals choknederlag til West Ham, samt ikke mindst Swansea Citys fantastiske præstation hos Chelsea-link. Derudover kigger vi på de mange nye navne hos bl.a. Manchester United, Liverpool og Tottenham, og diskuterer i øvrigt, om ikke et par af Premier League-holdene allerede nu kan begynde overlevelseskampen.

Der er også nyt om Champions League-kval’en, samt seneste nyt i sagen om Stoke City, der har hentet klubbens femte (!) tidligere Champions League-vinder. Det hele foregår i vanlig stil med ekstremt kløgtig humor og alt for avancerede taktikdiagrammer udfærdiget i Paint.

De Falske 9’ere – Episode 16: “De Vilde Svaner”

7 aug

Episode 15: “Ny Sæson, Nye Regler”

Så er vi for alvor tilbage!

Efter en hyggelig udflugt til FA’n Cuppen, er vi nu tilbage i vante rammer i vores studie, og klar til at tage den kommende sæson under kyndig behandling. Vi kygger dybt i spåkuglen, og analyserer henholdsvis toppen, midten og bunden, og kommer med yderst velovervejet forudsigelser.

Premier League har desuden strammet op på nogle af reglerne, som vi selvfølgelig gennemgår, så vi alle kan være 100% klar til sæsonen fløjtes i gang.

Så nu er det nu, at du skal lytte med, og sprede det gode budskab om, at De Falske 9’ere er i gang igen. Del med dem du møder på din vej.

De Falske 9’ere – Episode 15: “Ny Sæson, Nye Regler”

5 aug

Episode 14: “De Falske 9’ere Special: FA’n Cup 2015”

Ny sæson, ny start! I optakten til den ny sæson, er vi blevet inviteret til den årlige FA’n Cup i Vanløse, hvor de forskellige fanklubber, af primært Premier League-klubber, mødtes i hård dyst på bane og lægter.

De Falske 9’ere var tilstede, og hev fat i repræsentanter for de forskellige fanklubber for at høre, hvordan de så frem til den kommende sæson, og hvilke tanker de havde af forventninger til deres egne klubbers sæson.

Vi fik en snak med fanklubber fra Tottenham, Aston Villa, Manchester United, Chelsea, Arsenal og Stoke City, og som bonus fik vi os også en yderst hyggelig snak med fanklubberne fra Blackburn og Fulham fra The Championship.

Vi havde i dagens anledning placeret to af værterne (Aidin og Martin) i det opsatte studie i Viffen (kantinen hos Vanløse IF), og sendt den tredje vært (Andreas) ned på sidelinjen, for at fange stemningen.

Så lyt med fra denne yderst hyggelige og godt arrangeret dag, og hør hvad de danske Premier League-fans havde af forventninger.

De Falske 9’ere – Episode 14: “De Falske 9’ere Special: FA’n Cup 2015”

PS. En stor tak til fanklubben fra Stoke City, som inviterede os.
PPS. Vi interviewede alle de engelske fanklubber der var til stede, og ikke alle klubber var repræsenteret. Ingen forskelsbehandling her!