31 dec

Episode 33: “Tysk Østafrika”

Årets sidste dag, men ikke De Falske 9’eres sidste podcast. Vi går 2016 i møde efter et juleprogram der bød på en hel del action, og op- og nedture.

Vi så for første gang Leicester med lidt grus i maskineriet, et yderst sprudlende Stoke City, et Chelsea-hold i lidt mindre krise og et Manchester United og LVG i fortsat krise. Vi kigger desuden på en røvfuld til Arsenal af Southampton, men the Gunners topper den bedste engelske liga.

Lad derfor op til aftenens festeligheder med 2015’s sidste omgang De Falske 9’ere, og så ses vi på den anden side.

Rigtig godt nytår og pas nu på jer selv, så vi kan lyttes ved i 2016!

De Falske 9’ere – Episode 33: “Tysk Østafrika”
22 dec

Episode 32: “Fuld af løgn”

Julen nærmer sig, men Premier League ligger ikke stille. Det samme gælder De Falske 9’ere, som i denne uge præsterer at lave et podcastafsnit, der spænder over to dage. I hvert fald selve optagelsen.

Vi skulle have den sene mandagskamp med, hvor vi så Arsenal snupper tre vigtige point imod Manchester City. I en kamp der længe så ud til, at Arsenal ville vinde komfortabelt. Men det blev spændende til sidst. Andet steds fortsatte Leicester med at imponere. Denne gang imod et Everton mandskab, der har for vane ikke at kunne sætte sig på kampe.

Krisen i Manchester United bliver større, da det blev til et noget overraskende hjemmebanenederlag til Norwich, og måske er krisen ovre for Chelsea efter José Mourinhos afgang, og sejren over Sunderland. Til slut så vi Watford save Liverpool mere eller mindre midt over.

Tag derfor på juleferie med lidt fodbold-lir i ørene.

De Falske 9’ere – Episode 32: “Fuld af løgn”
15 dec

Episode 31: “Flad-4-2”

Der er noget galt i Manchester United, og det kigger De Falske 9’ere selvfølgelig på efter De Røde Djævles overraskende nederlag til Bournemouth. Vi har desuden kig på, hvordan det står til i Swansea post Garry Monk, da var uheldig imod Manchester City.

Liverpool og Jürgen Klopp fejrede den sene 2-2 udligning imod West Bromwich… eller gjorde de nu også det? Ja, hvad foregik der egentlig?

Vi tager selvfølgelig også et kig på de mange lodtrækninger, som blev foretaget siden sidst. Hvem “vandt” og hvad kan vi se frem til?

Alt det og meget mere i ugen De Falske 9’ere. Lyt med for fa’en!

De Falske 9’ere – Episode 31: “Flad-4-2”
11 dec

De Falske 9’ere Xtra pt. 09

Nu er I forhåbentligt kommet jer over den seneste udgave af De Falske 9’ere, og er helt sikkert sultne for mere. Så er det jo godt, at vi har vores De Falske 9’ere Xrta, så I ikke skal god fodboldsultne i seng.

God læsning derude!


Aidin anbefaler: “»Jeg ofrede min karriere, så europæiske fodboldspillere ikke skal arbejde som slaver«.

Måske ikke ligefrem slaveri, men sagen om en ukendt, belgisk spiller, som slæbte sin klub i retten for ikke at lade ham skifte uden overgangssum, skulle få monumental betydning for den professionelle fodbolds fremtid.

I dag snakkes der om “frie transfers” i flæng. Dog tænker de færreste over hele konceptets optåen og hvordan det brød med foldboldlandskabet dengang. Jon Carter har for espnfc begået følgende fine genfortælling af sagen og dens langsigtede konsekvenser
Fodboldpodcast

Andreas anbefaler: “Der mangler noget i Swansea. I onsdags fik formand Huw Jennings nok af klubbens flirt med nedrykningsstregen og gav klublegenden Garry Monk en fyreseddel. Der har manglet en manager i Swansea siden onsdag, og lige siden har jeg manglet den helt rigtige analyse af, hvad der gik galt.

Jaja, de fleste er enige om, at Monks ultraseriøse tilgang til tingene har slidt på både ham og spillerne. De fleste er også enige om, at der vist nok er noget med noget omkring han der assistenttræneren, som spillerne ikke kunne lide. Måske også noget med, at mange spillere allerede har hovedet til deres første (og måske eneste) EM?

Men jeg mangler analysEN skrevet med både indsigt og sprogligt overskud. Har du fundet den, så smid den endelig i kommentarersporet på Facebook. Indtil den dukker op, må både I og jeg nøjes med det nærmeste, jeg er kommet i min søgen, nemlig dette ærlige og behjertede forsøg fra Wales Online.
Fodboldpodcast

Martin anbefaler: “Denne gang skal vi fra England og Premier League til den spanske østkyst… og så alligevel ikke. For Manchester United-legenden, Gary Neville, er blevet familiesammenført med sin lillebror, Phil, i byen og klubben Valencia.

Journalisten Lee Roden tager et kig på, hvad det er for en mundfuld, som den populære TV-ekspert står overfor at bide i. Mere præcist hvad det er for et pres, og hvilke forventninger der er til en ny træner i en klub som Valencia.

En interessant ansættelse af Valencia, et modigt spring ud i trænergerningen af Gary Neville, og ikke mindst bliver det en spændende udfordring at følge med i. Herfra skal der i hvert fald lyde et »alt det bedste« til en af mine store United-helte.”
Fodboldpodcast

9 dec

Episode 30: “Japans egen Jesus”

Ugens De Falske 9’ere byder endnu engang på en masse action. Både i ugens runde, men især i studiet.

Spotlight’et var landet på Newcastle, som denne gang kunne præstere imod Klopps ellers højtflyvende Liverpool. Sparkys drenge fra Stoke City viste høj klasse, tricks og flotte mål, da de overstrålede Manchester City på et yderst vindblæst Britannia Stadium.

En anden overraskelse skete i London, da de underholdende oprykkere fra Bournemouth føjede endnu et nederlag til José Mourinhos Chelsea, og så blev det endestationen for Garry Monk, da Swansea røg i Leicesters målmaskine.

Så du ved hvad du skal gøre. Vi ses i høretelefonerne.

De Falske 9’ere – Episode 30: “Japans egen Jesus”
4 dec

De Falske 9’ere Xtra pt. 08

Bedre sent end aldrig! Landskampspauser og julefrokoster har forhindret os i, at udgive vores (ellers) ugentlige De Falske 9’ere Xtra. Men nu er den tilbage, så der er ekstra læsning til det kræsne fodboldfolk.

Så sæt dig godt til rette, og fat læsebrillerne. For her kører vi.


Andreas anbefaler: “Where’s your famous atmosphere? De seneste to kampe hjemme på Anfield har Liverpool spillet foran en The Kop uden de karakteristiske flag og bannere. Det hele bunder i en langvarig og efterhånden smålig strid mellem klubbens ledelse og dens mest loyale fans om protester mod for høje billetpriser og registrering af flag (http://www.spiritofshankly.com/…/statement-on-flags-and-ban…).

Et moderne fodboldoprør lurer under overfladen i Premier League, hvor klubejerne har en iskold forretning at køre, og hvor tilskuerne helst både vil have succes på banen (læs: hundedyre spillere) og lave billetpriser.

Tag stilling – det vedrører også din klub.
Fodboldpodcast

Andreas anbefaler (igen): “Sutterne fra Sydhavnen! Lå-lå-lå-lå-lå! Normalt spiller han på deltid og for et par hundrede mennesker i 2. division i Danmark.

Men når han tager hjem for at repræsentere sine forældres fødeland, Pakistan, forgår det med anførerbindet på armen og med 35.000 på lægderne.

Mød Hassan Bashir; Frem-spiller og anfører for verdens sjette største nations landshold i dette fremragende interview med Euroman.
Fodboldpodcast

Martin anbefaler: “En spiller fra “rivalerne”, som altid har haft en lille stjerne i mon bog er Tottenhams Mousa Dembélé. En til tider atypisk spiller, som med sin teknik kan drive bolden fremad, som ikke man andre kan. Ikke som super dribler, men med sin rigtig gode boldkontrol.

I denne artikel sættes der fokus på Dembélés genfødsel i Tottenham, og hans vigtige rolle på holde. Så Spurs-fans, den her er fra mig til jer.”
Fodboldpodcast

2 dec

Episode 29: “Team McLaren-Mercedes”

Premier League-bolden ruller igen, og De Falske 9’ere er igen klar med den ugentlige dosis PL-lir.

Vi skal til topbrag i… ja, Leicester som tog imod Manchester United. Her blev det til rekordscoringer og tyske hovedstød. Det var også runden, hvor Alan Pardews Crystal Palace delte øretæver ud til Alan Pardews tidligere hold fra Newcastle.

Arsenal var 14 minutter i skyerne… og så landede de i Norwich til en sløv 1-1’er, og så var der London-opgør i mellem Tottenham og Chelsea. Og som altid når Chelsea er involveret, så var det igen ikke spillet på banen som trak de store overskrifter.

Så det er om at tage lyttebøfferne på, og høre med på ugens afsnit af De Falske 9’ere.

De Falske 9’ere – Episode 29: “Team McLaren-Mercedes”