22 mar

Episode 42: “Lyserøde herligheder”

Så er der igen nyt fra De Falske 9’ere.

Alle tre tophold fik fuld pointhøst, udfaldet af sæsonens andet Manchester Derby gjaldede jagtsæsonen for CL-pladser ind, mens et vellykket krisemøde i Norwich og en uafgjort i et andet lokalopgør gør bundstriden lige så åben som en afstemning om Premier Leagues mærkeligste januar-indkøb.

Den bedste engelske række gav os et brag af en runde at gå på landskampspause på – hør vores vurdering af løjerne lige her:

De Falske 9’ere – Episode 42: “Lyserøde herligheder”

 

15 mar

Episode 41: “Børnechampagnebold”

En ny omgang De Falske 9’ere er landet.

Halvdelen af holdene – og Wilfried Bony – mødte ikke op, men af den grund skal I da ingenlunde snydes for det ugentlige digest af begivenhederne i Premier League.

Vi snakker knuste og spillevende mesterskabsdrømme, hold på tidlig sommerferie, en korpulent spansk tjener på redningsmission i Nordøstengland og meget, meget mere.

8 mar

Episode 40: “Manden med kuglerne”

Så er det tid igen. De Falske 9’ere tager dig med endnu en tur i manegen, når der snakkes britisk bold.

De tre smørtenorer er fuldtallige igen og byder i denne uge indenfor til hyggesnak om et hæsblæsende North London Derby med Leicester som vinder, tre hold i indædt kamp om at undgå to pladser og bisserne Mirallas, Milner og Mata.

Desuden slår vi – igen – et smut forbi FIFA House, denne gang for at møde en mand med et barnligt efternavn, samt kaster et kærligt-kristisk blik (uden kærlighed) på en måske kommende europæisk superliga, meget passende under ledelse af en mand med et klovnenavn.

Alt dette og meget mere finder du ved at klikke lige her:

De Falske 9’ere – Episode 40: “Manden med kuglerne”

God lytning derude!

1 mar

Episode 39: “Sfinksen og Loch Ness-uhyret”

NY PODCAST FRA DE FALSKE 9’ERE

Efter et par uger på stranden i selskab med Crystal Palace, er to ud af de tre 9’ere tilbage med et brag af en udsendelse. Vi kigger på seneste runde og går i dybden med Manchester United mod Arsenal – særligt i flæsket på sidstnævntes dysfunktionelle offensiv. Derudover kigges der tilbage på Capital One Cup-finalen mellem Liverpool og Manchester City, samt den ugentlige á-la-carte-menu, der tager os på en mindre jordomrejse. Desuden er der i denne uge godt med indspark fra jer, kære lyttere – og tak for det!

Det hele servereres med vanligt højt humør og lav humor og kan fås ved at klikke her:

De Falske 9’ere – Episode 39: “Sfinksen og Loch Ness-uhyret”