17 maj

Episode 49: “Fodboldfølelsesregistret”

Sidste omgang De Falske 9’ere … i denne omgang.

Sommer, sol, EM og høfeber står for døren, men inden vi når så langt, er der lige en Premier League-sæson, vi skal have sagt pænt farvel til.

Det gør vi med manér i dette afsnit, hvor vi ud over sidste spillerunde kaster os over kåringen af Årets Dit & Dat samt nogle udvalgte fokuspunkter fra 2015/16:

Manglen på 1. hylde-spillere, pengenes stadigt voksende rolle i Premier League og de ledertyper, som mange fans mener, at netop deres hold er særligt blottet for.

Fra os her på De Falske 9’ere skal der lyde en kæmpemæssig TAK for denne sæson. Tak for støtten, tak for altid konstruktiv feedback, tak for at I lytter med. Vi glæder os til at vende stærkt tilbage på den anden side.

God sommer!

De Falske 9’ere – Episode 49: “Fodboldfølelsesregistret”
10 maj

Episode 48: “Pis og papir”

Sæsonen næstsidste podcast fra De Falske 9’ere!

This just in: Leicester er mestre! Vi kigger nærmere på The Foxes sensationelle sæson, tager temperaturen på de andre medaljekandidater og Manchester-opgøret om fjerdepladsen.

Desuden byder vi på energidrik, der ud over at give vinger får Tyskland op i det røde felt, optakt til Pep vs. Pulis og endelig giver vi det med at være ung med de unge et skud ved at forsøge at forstå det dersens e-sport.

Det er vist nok noget, der foregår på en datamat af en slags.

En times lige dele høj- og fladpandede fodboldholdninger ligger lige her og venter kun på dig:

 

De Falske 9’ere – Episode 48: “Pis og papir”
3 maj

Episode 47: “Soundtracket til jordens undergang”

Der er igen mere De Falske 9’ere til fodboldfolket,

It’s the end of the world as we know it – eller i hvert fald lever vi nu i en verden, hvor Leicester har vundet mesterskabet.

Det vidste vi ikke, da vi optog, så vi gemmer fejringen til næste uge og kaster os i stedet ud i en snak om tilskuerprotester i Arsenal og Everton, den vidt åbne strid om tredje- og fjerdepladsen og om det langtrukne retslige efterspil efter Hillsborough-katastrofen, der endelig har fundet sin afslutning.

Endelig byder podden som sædvanlig på højdepunkter (jeres og vores), en vitaminholdig à la carte-menu og musik som Dr. Alban lavede den.

Lyt med her:

De Falske 9’ere – Episode 47: “Soundtracket til jordens undergang”