23 aug

Episode 63: “Aggressiv Macarena”

Der er nyt fra De Falske 9’ere

Så fandt vi ud af hvem, der har Premier Leagues bedste 12.-mand. Han hedder Shaun Maloney, spiller i Hull og havde en nøglerolle, da oprykkerne fortsatte stimen mod Swansea.

Det skal blive spændende, om de også når at få brug for 13. og sidste mand i løbet af sæsonen.

Ud over både trætte og handicappede tigere byder vores nye afsnit på to gange Manchester-succes, en nullert mellem sidste års nummer 1&2 samt vores bedste lægelige vurdering af Diego Costas mentale tilstand.

Så klik lige her, iggå:

De Falske 9’ere – Episode 63: “Aggressiv Macarena”

15 aug

Episode 62: “Bamses Fjender”

Så skyder De Falske 9’ere den nye Premier League-sæson igang.

Vi dykker ned i et målorgie på Emirates, detroniserede mestre og genbrugsnoter om Burnley og West Bromwich Albion fra henholdsvis forrige og sidste sæson.

Desuden skal vi et smut omkring Pep Guardiolas taktiske innovationer, e-sport og ikke mindst Sean Dyches nært forestående og uden tvivl lovende musikkarriere.

Lyt med lige her – og smid hjertens gerne ris/ros i kommentarerne:

De Falske 9’ere – Episode 62: “Bamses Fjender”

10 aug

Episode 61: “Sean Dyche-skalaen”

We’re back, baby! 1000 tak for alle jeres spørgsmål. Som nogle måske har bemærket, har vi snakketøjet på hver dag, så vi kommer med lad os kalde det grundige svar på alle dem, vi kunne nå.

Vi lover at gemme resten og vende tilbage til dem, når/hvis de bliver relevante, når bolden begynder at rulle igen, og vi er tilbage i vores vante format.

Ud over jeres spørgsmål indeholder vores optaktsudsendelse et kig på forventningerne til en bunke nye managers, opskriften på at overleve i efterhånden fjollet pengestærke Premier League samt et par behjertede forsøg på at overbevise en kynisk fodboldromantiker om, at det nok skal blive en hæderlig sæson. Trods alt.

Alt dette plus en lille surprise-undskyldning til producenterne af en forfærdelig læskedrik (forfærdelig god, that is) ligger lige her og venter kun på dig:

De Falske 9’ere – Episode 61: Sean Dyche-skalen