26 sep

Episode 67: “Omvendt Tampen Brænder”

Bom! Nyt fra De Falske 9’ere.

Intet nyt er som bekendt godt nyt. Med mindre man hedder West Ham. Så er endnu en uge med gammelkendte nyheder som forsvarskoks og tandløs offensiv lig med totaaal olympisk ne’tur-tur-tur.

Optur havde til gengæld de to gamle perlevenner José Mourinho og Arsene Wenger, der overbevisende slog henholdsvis de forsvarende mestre og de sædvanlige party poopers fra Chelsea.

Vi retter desuden vores skarpe blik på fodboldspillere og podcasteres mere eller mindre fornuftige ageren på de dersens sociale medier, afregning af managergæld i tyske naturalier og meget meget mere.

Klik, for hævled, klik!:

De Falske 9’ere – Episode 67: “Omvendt Tampen Brænder”

19 sep

Episode 66: “Ring hjem snart”

Har du også altid undret dig over, hvad der egentlig bliver sunget på Rednex’sk i Cotton Eye Joe? Så frygt ej. Vi har svaret på dette og andre af livets store spørgsmål klar til dig i denne uges pod.

Og nå ja. Så snakker vi også lidt om fodbold. Blandt andet om Evertons forvandling under Koeman, sprudlende (for engangs skyld sagt uden ironi) WBA og Antonio Contes første hjemmebanenederlag siden januar 2013.

Desuden har vi en øjenvidne-beretning fra Stoke-fronten, hvor vi i et interview renset for fodbold-klichéer blandt andet spørger, om Mark Hughes har tabt omklædningsrummet.

Så ta’ da lige og klik på dit foretrukne link af de nedenstående, ik’?

De Falske 9’ere, episode 66: “Ring Hjem Snart”

12 sep

Episode 65: “Ugens Rapport”

The Mourinho Wheel of Blame er tilbage! I denne uge landede pilen på et par af hans egne spillere og – en klassiker – dommeren.

Men hvad med dig selv, som de siger i skolegården. Kunne José mon have gjort noget anderledes i sin første store opgave som Manchester United-træner?

Det og meget mere fra weekendens derby kigger vi nærmere på i denne podcast, hvor vi også vender en spektakulær West Ham-nedtur, et overraskende Swansea-point og Liverpools sejr nummer 20 gennem historien over et forsvarende Premier League-mesterhold (man skulle næsten tro, de var gode mod de gode dårlige mod de dårlige).

Disse lækkerbiskener og resten af ugens runde er pillet fra hinanden, samlet i ny pæn indpakning og ligger og venter på dig lige her:

De Falske 9’ere, episode 65: “Ugens Rapport”

1 sep

Episode 64: “Hælen fra Emdrup”

Lidt forsinket, men De Falske 9’ere er klar igen.

Bedre sent end aldrig, som vi og Hulls indkøbsafdeling plejer at sige.

Premier League har ramt den første landskampspause, og vi gør status over de første tre kampe.

Hvem kan være bedst tilfredse? Hvem mærker presset? Er Fellaini virkelig Manchester Uniteds bedste 6’er?

NB. Programmet er optaget inden gårsdagens transfer-deadline.

Lyt med her:

De Falske 9’ere – Episode 64: “Hælen fra Emdrup”