20 mar

Episode 89: “Det bliver ikke i dag”

Endnu en gang De Falske 9’ere er klar!

Denne gang skulle du kun sove tre gange, før der var De Falske 9’ere igen!

Vi tager vanen tro på rundtur i Premier League, hvor Burnley forpassede den mest oplagte mulighed for at hente en udebanesejr i denne sæson, da det blev til 0-0 mod Sunderland.

Det ligner så småt nedrykning for sidstnævnte, mens førstnævnte ligger lunt i svinget til en midterplacering. Og hvad bør sæsonmålene så være næste år? Holder Sunderland fast i Moyes? Skal Burnley kigge opad eller nedad i tabellen?

Mens det endte målløst på Stadium of Light, sørgede alternativ zoneopdækning for, at der kom mål på The Hawthornes, hvor WBA tog sig kærligt af Arsenal i en krig, hvor der både blev kæmpet på jorden og i luften.

Endelig tog Craig Shakespeare endnu en meritterende sejr som trænervikar i Leicester, da West Ham blev slået med 3-2 i egen hule. To skridt frem, et halvt til siden og tre sådan skråt tilbage synes at være retningen for Slaven Bilics tropper.

Hvad skal der til for at få lidt hårdt tiltrængt stabilitet på London Stadium?

Alt dette og meget mere kigger vi nærmere på i denne uges afsnit, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 89: “Det bliver ikke i dag”

#DF9 – i samarbejde med Tipsbladet

17 mar

De Falske 9’ere Xtra pt. 14: “CL-kvartfinale-Xtra”

Ny impro-podcast fra De Falske 9’ere!

Vi kan ikke lade være. Vi var samlet til redaktionsmøde her til aften, og langsomt bevægede hænderne sig mod mikrofonerne og den store røde ‘optag’-knap og viola:

Tyve minutters Champions League-podcast ligger klar til dig lige for enden af dette link:

De Falske 9’ere – DF9 Xtra pt. 14: “CL-kvartfinale-Xtra”

#DF9 – i samarbejde med Tipsbladet

13 mar

Episode 88: “Hr. Grådig And”

Ny podcast fra De Falske 9’ere!

Tottenham formåede uden det store besvær at spille sig videre i FA Cuppen med 6-0 over naboerne fra Millwall, men kampen kan alligevel vise sig at være dyrt købt.

Harry Kane ser ud til måske at skulle stå over de næste syv uger, og hvordan skal Spurs klare sig uden deres talisman? Har Vincent Janssen og Roberto Soldado meget andet til fælles, end at de ikke kan score mål i liljehvidt? Og hvad har DVD’er med det hele at gøre?

I Premier League var der mindre end halvt program i weekenden, men I skal ikke snyde for en analyse af bundgyseren mellem Hull og Swansea, som tigrene slap fra med alle tre point. Hvem er denne uges favorit til at undgå nedrykning til Championship?

Og hvem dummer sig mest på samme måde to gange i streg? PSG og Unai Emery, der formåede at smide to sikre avancementer mod Barcelona over styr, eller Aidin der af en eller anden grad tror, han kan få et seriøst svar ud af først Martin og så Andreas?

Få svar på alle disse livets store spørgsmål lige her i denne uges udgave af De Falske 9’ere:

De Falske 9’ere – Episode 88: “Hr. Grådig And”

5 mar

Episode 87: “Han gav og jeg tog”

Nu udgave af De Falske 9’ere!

I anledningen af næste uges kalender-Tetris har 9’erne været i studiet her-til-søndag-aften for at tygge godt og grundigt på rundens nys overståede kampe i @Premier League.

Der var både målfest og selvhentere, da hhv. @SOUTHAMPTON og @SWANSEA hentede morale-boostende sejre, mens @PALACE blev ugens odds-spoiler med en flot udesejr over Tony “Du Skylder Mig Penge!” The Welsh Maffia Pulis.

Derudover lykkedes det @LIVERPOOL at overdrage Lorteper® til @Arsenal, hvor der efter sigende skulle herske en del uro omkring særligt @ALEXISANCHEZ og hans voksende utilfredshed.

Endelig var der atter modstanderens målmandsshow på @OLD TRAFFORD og endnu tre point til managerløse @LESTER CITY, som på magisk vis har formået kollektivt at hive hovedet ud ad røven og komme i omdrejninger.

Alt dette og lidt til i et tætpakket program Kun For Dig – og det kan findes lige her:

De Falske 9’ere – Episode 87: “Han gav og jeg tog”