28 aug

Episode 99,9: “Swan-splaining”

Så kører De Falske 9’ere igen!

Den nye sæson har indtil videre været en blandet pose bolsjer for Arsenal, og i weekenden ramte de et af dem med rabarbersmag.

Er den sidste rest af tro på Wengers projekt forsvundet fra spillertruppen? Har Klopp formået at bygge på sit projekt henover et transfervindue, der hidtil er afviklet med mildest talt svingende succes?

Det kigger vi nærmere på i denne uges afsnit, hvor vi også smutter en tur nordpå til tilbagevendte Newcastle, der satte de første point på tavlen mod den synkende skude West Ham.

Er selvforståelsen på Sct. Sport Direct Arena Park til at skulle kæmpe mod nedrykning, eller har de allerede booket Europa-billetterne? Og hvor eksplosiv er den krig, ejer Mike Ashley og manager Rafa Benitez fører på ord i medierne?

Alt dette, resten af runden i Premier League og meget, meget mere i denne uges afsnit, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 99,9: “Swan-splaining”

21 aug

Episode 99,5: “Lorteper-derby”

Sprit ny podcast fra De Falske 9’ere!

Manchester United er kommet flyvende ud af starthullerne til 2017/18-sæsonen i Premier League. I weekenden gik det ud over Swansea, der på fire minutter blev tromlet godt og grundigt flade af Mourinhos hærdebrede tropper.

Is it all just a little bit of history repeating? Er det portugiserens berygtede andensæson, der som regel ender rigtig godt, vi ser startskuddet til?

Det dykker vi blandt meget andet ned i i dette afsnit, hvor vi også med hjælp udefra kigger på, hvordan Stoke og Arsenal blev ligaens mest umage rivaler, om ‘The West Ham Way’ er en blindgyde – og så skal vi naturligvis have kåret en vinder af vores store det-handler-slet-ikke-om-reach-konkurrence.

Alt dette og naturligvis en hulens bunke mere i det nye slet-ikke-jubilæums-afsnit af De Falske 9’ere, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 99,5: “Lorteper-derby”

14 aug

Episode 99: “Spansk lineal”

Det tog præcis to døgn fra Arsenal og Leicester sparkede Premier League-sæsonen 2016/17 i gang, så var der scoret 31 mål – og (hvis man skal tro Twitter) Chelsea og Liverpool var ude af mesterskabskampen.

Hvordan er Antonio Contes muligheder for at lykkes med det svære anden album? Og er der overhovedet ’method to the madness’, når Jürgen Klopps tropper spiller kaosbold?

Tony Pulis får to år mere i West Bromwich Albion, og det andet medlem af ’We  possession’-klubben, Arséne Wenger, har langt om længe fået sin angriber.

Hvordan vil Le Professeur overkomme pludselig at have luksusproblemer i overflod i offensiven? Og hvem af stort set alle klubber i den bedste engelske række kan ånde mest lettet op over, at den dyrtkøbte offensive forstærkning kom scorende fra start?

Alt dette, hvad xG er, når So’ton spiller hjemme (svaret er 0), og – i dagens anledning – meget, meget mere i denne sæsons første udgave af De Falske 9’ere, som du finder lige her:

De Falske 9’ere, episode 99: “Spansk lineal

8 aug

Episode 98: “FA’N Cup 2017 – del 2”

Så kan du godt støve dine bedste hørebøffer af og få totalt lytteren på, for nu er De Falske 9’ere tilbage efter en lang og tiltrængt sommerferie.

Vi varmer op til den nye sæson med et special-afsnit fra Fan Cup 2017, hvor vi satte tilhængere af de deltagende engelske klubber stævne blandt cowboytoasts, sportsvand og skumdelfiner til en snak om den nært forestående sæson.

Hvordan er mavefornemmelsen? Er der stadig plads til fodboldromantik, efter et transfervindue hvor priserne endnu engang har været på himmelflugt? Og hvorfor kan det som sofafan være en fordel, når ens hold ryger ned i League 1?

Her er 2. del af programmet:

De Falske 9’ere, episode 98: ” FAN Cup 2017 – del 2″

8 aug

Episode 97: “FA’N Cup 2017”

Så kan du godt støve dine bedste hørebøffer af og få totalt lytteren på, for nu er De Falske 9’ere tilbage efter en lang og tiltrængt sommerferie.

Vi varmer op til den nye sæson med et special-afsnit fra Fan Cup 2017, hvor vi satte tilhængere af de deltagende engelske klubber stævne blandt cowboytoasts, sportsvand og skumdelfiner til en snak om den nært forestående sæson.

Hvordan er mavefornemmelsen? Er der stadig plads til fodboldromantik, efter et transfervindue hvor priserne endnu engang har været på himmelflugt? Og hvorfor kan det som sofafan være en fordel, når ens hold ryger ned i League 1?
Det kan du høre lige her:

De Falske 9’ere, episode 97 – “FAN’ Cup 2017 – del 1”