16 okt

Episode 104: “Slet dem – alle sammen”

Nyt fodboldlir fra De Falske 9’ere!

Når man ikke har scoret i syv kampe, hvornår så bedre at starte, end når de forsvarende mestre kommer på besøg?

Med en sejr over Chelsea kom Roy Hodgson og Crystal Palace endelig på mål- og pointtavlen, og det fik straks Antonio Conte til at pege fingre ad den manglende bredde i Chelsea-truppen.

Har han en pointe? Og hvordan rider Ørnene fra Krystalpaladset videre på succesbølgen?

På Anfield var der genudsendelse af North West Derby fra sidste sæson – og dog. Var Manchester United i denne omgang heldige med at slippe afsted med ét point?

Var bysbørnene fra City uheldige med, at man kun kan få tre point i fodbold? Og hvad har Jamie Oliver at gøre med Aidins mormor?

Find selv på flere spørgsmål og hør med i denne uges afsnit af De Falske 9’ere, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 104: “Slet dem – alle sammen”

2 okt

Episode 103: “Skide tamagochi!”

Så’ der nyt fra De Falske 9’ere!

Du kan ikke fryse Harry Kane, for han er allerede is. Og on fire på samme tid. Anywaaaays…

Med 13 mål i september fik The Hurricane sat en tyk streg under, at han er Premier Leagues skarpeste angriber nogensinde lige p.t, og på lykkemånedens sidste dag gik det ud over Huddersfield.

Holdkammeraten Dele Alli fik til gengæld sat sig selv i fokus af alle de forkerte grunde. Vi kigger nærmere på et gudsbenådet fodboldtalent med et problematisk temperament.

Vi kommer også forbi et smut forbi Stamford Bridge, hvor Antonio Conte og Pep Guardiola spillede skak med levende brikker. Hvordan lykkedes det Manchester City-manageren at trække sig sejrsrigt ud af det opgør? Og hvor fair er det over for resten af trænerteamet, at han har gjort skinny jeans til officiel uniform?

Endelig runder vi et underholdende opgør mellem WBA og Watford – jojo, den er god nok – Everton i hjemmebaneproblemer og hvorfor farven på en spillers fodboldstøvler er udslagsgivende for, hvor god han er.

Alt dette og meget, meget mere i denne uges afsnit af De Falske 9’ere, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 103: “Skide tamagochi!”