12 feb

Episode 120: “Dobbelt-espresso-Red-Bull”

Hej Benny

Vil du ikke uploade podcasten og skrive noget i retning af:

Den nyeste podcast fra De Falske 9’ere er klar!

Mandag betyder ti kopper kaffe inden klokken 9 og et nyt afsnit af De Falske 9’ere til dine ørebøffer.

Der er lagt op til en rigtig pas-på-banan-skrællerne-afslutning på top 4-ræset, og Manchester United løb direkte hen og skvattede i den første på St. James Sports Direct Arena Park.

Hvorfor skyder offensiven med løst krudt? Har et ‘dive’ på egen banehalvdel nogensinde afgjort en fodboldkamp før? Og hvor meget skal Jonjo Shelvey have for at skifte navn til Voldemodric?

Carlos Carvalhal smed alle sardinerne på grillen, Manchester City fik en hel stime i nettet, og der gik fisk i den for Borussia Arsenal på deres anden hjemmebane.

Hvorfor har Tottenham overtaget i Nordlondon i lyttende stund? Hvor tyk var Harry Kane som 8-årig? Og hvem har flest bananskræller liggende foran sig i top 4-ræset?

Alt dette og som sædvanlig meget, meget mere i denne uges pod, som ligger lige her (eller i din podcast-app) og venter kun på dig:

De Falske 9’ere – Episode 120: “Dobbelt-espresso-Red-Bull”

5 feb

Episode 119: “Skylder et kvaje-kurophold”

Så’ der endnu engang De Falske 9’ere klar!

Så smækkede transfervinduet i, og vi slipper for at koncentrere os om Silly Season i i hvert fald to uger, inden opvarmningen til sommerens vindue begynder.

Vi kigger nærmere på nogle af de opsigtsvækkende og mere low key klubskifter i det fodboldengelske.

Og nå ja. Så er der da også blevet spillet det der fodbold inde på banen. Det resulterede blandt andet i mega mange mål til Arsenal, endnu et hurrahak i huen til Bournemouth samt diskuterende dommere og drama i Liverpool-Tottenham.

Alt dette, filmnyt fra 90’erne og meget, meget mere i denne uges udgave af De Falske 9’ere, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 119: “Skylder et kvaje-kurophold”