22 okt

Episode 142: “Så feder det ikke”

Det er svært at vurdere, hvilken fodboldrelateret redningsmission, der var mest imponerende sidste sæson:

(1) Det thailandske ungdomshold, der af dykkere blev fragtet ud af en bælgmørk, oversvømmet hule.

(2) Roy Hodgsons rekordhurtige af-de Boer-ficering af Crystal Palace med tilhørende usandsynlig overlevelse.

(3) David Wagners højeksplosive tyvstart, som havde givet miniputterne fra Huddersfiled et forspring, så det ikke gjorde så meget, at man løb tør for luft cirka 10 kilometer fra målstregen.

I de to sidste tilfælde har hverdagen så småt meldt sig igen for de to redningsmænd – hvis mandskaber begge trak korteste strå mod en Merseyside-klub i denne runde og ligger på de to jumbopladser over mest scorende hold.

Hvad er los hos henholdsvis Sydlondon og Yorkshires fodboldstolthed? Og er der grund til at være nervøs for, at også Liverpools målkilde står foran snarlig udtørring?

Saftighed var der til gengæld masser af i José Mourinhos Manchester United – men først da de var kommet bagud. Igen.

Skal portugiseren til at bytte rundt på sine førkamps- og pauseopsange til spillerne? Og hvor meget ramasjang kan accepteres med henvisning til, at det skete i kampens hede?

Alt dette og som sædvanlig en hel, hel masse mere i denne uges udgave af De Falske 9’ere, som du finder lige her:

De Falske 9’ere, episode 142: “Så feder det ikke”

8 okt

Episode 141: “Far-signaler”

Det er tid til De Falske 9’ere igen!

For første gang siden de begge rykkede op i Premier League før sæsonen 2015/16, lykkedes det Bournemouth at få skovlen under Watford.

Eddie Howes tropper går dermed på landskampspause på en sjetteplads. Hvad dæwlen er den nu af, som de unge spørger. Er sydkystminiputterne klar til at tage den korte færgetur ud i Europa?

Tre ting er sikre her i livet: Ustabilt internet, skattefar og til slut flytter man i en lille etværelses under jorden. Og alle tre ting er tilsyneladende Mourinhos skyld.

Hvad med Manchester Uniteds fabelagtige comeback mod tredjeyndlingsærkefjenden Rafa Benitez’ Newcastle?

Kan Mourinho tage æren for det, eller var det den sidste rest af Uniteds traditionelle ‘never say die’-attitude, den sure portugiser endnu ikke har fået vredet ud af spillerne?

Endelig skal vi naturligvis forbi et målrigt London-opgør, et målfattigt nordvest-ditto, larmende hverdagsinventar, eksotiske opskrifter og som sædvanlig meget, meget mere.

Alt sammen ligger i din podcastapp eller lige for enden af et af nedenstående links og venter kun på dig:

De Falske 9’ere – Episode 141: “Far-signaler”

1 okt

Episode 140: “Viruscentralen_guest”

Så’ der nyt fra De Falske 9’ere!

Om du går ud over Langebro eller ad vejen mod Korsør, så har du nu mulighed for at gøre det med dette uges afsnit af De Falske 9’ere i hørebøfferne!

Vi vender et ejer/manager-forhold, der passer til vejret i det nordengelske, efter Newcastle i weekenden led fjerde hjemmenederlag i streg.

Er der lys forude for de hårdt prøvede Geordies? Må den gode Benitez efterhånden også tage noget af skraldet?

Emirates er til gengæld et sted, hvor det hele er fjong i øjeblikket. Syv sejre i streg har Emery og hans Arsenal-hold hentet på stribe. Hvad fungerer? Hvad mangler der stadig svar på?

Endelig fortsætter Liverpool og Chelsea med at imponere – denne gang mod hinanden – mens Manchester United-jumboen mindre og mindre ligner et fly med pålid’lig mekanik.

Skal de blå fra London regnes med blandt titelkandidaterne? Hvornår har Liverpool sidst haft noget som helst at skyde med fra bænken? Og er Pogba og Mourinho skøre begge to – selvom de næppe er det med hinanden?

Alt dette og som sædvanlig meget, meget mere i denne uges afsnit, som du finder i din podcastapp eller lige her:

De Falske 9’ere – Episode 140: “Viruscentralen_guest”