14 jan

Episode 152: “Hvis vi kan finde ud af det, er det ikke kunst”

I denne uges De Falske 9’ere!

Solskjær får bedste start som Manchester United-manager nogensinde, Shane Longs seneste fire mål er faldet under fire forskellige managers, og Liverpool har ikke tabt to Premier League-kampe i streg i 40 måneder.

Fodboldverden er fuld af forunderligheder, som vi endnu engang kaster os hovedkulds ud i i denne uges udgave af De Falske 9’ere.

Hvad gjorde Ole Gunnar rigtigt i sin første store test – bortset fra at undlade at sætte verdens bedste målmand af? Er der grund til panik i Bournemouth, der mod Everton led 11. nederlag i seneste 14 kampe?

Hvem koster Arsenal flest penge – Stan Kroenke eller bedagede spillere med stjernegager? Hvordan kan Leicesters manager med retning mod at blive ‘best of the rest’ være ligaens mest upopulære?

Det og som sædvanlig meget, meget mere i denne uges podcast.

De Falske 9’ere – Episode 152: “Hvis vi kan finde ud af det, er det ikke kunst”

8 jan

Episode 151: “De Falske 9’eres podcast til nationen”

*NY PODCAST FRA DE FALSKE 9’ERE*

Så fik vi årets Premier League-finale afviklet, og den havde Manchester City som vinder. Eller det vil sige, de forsvarende mestre vinder retten til fortsat at ligge i læ på baghjulet af Liverpool.

Hvad lykkedes for Pep Guardiola, der eller traditionelt har haft det så stramt med Jürgen Klopp, at han har glemt, hvordan man læser?

I den anden ende af tabellen var der andre og mindre velduftende boller på suppen, da Huddersfield og Burnley mødtes i en anden altafgørende kamp. Og sikken én!

Rødt kort for glemsomhed, rødt kort for uduelighed, alternativ opdækning og masser, masser, masser af jordtrillere med luft under. Velbekomme.

Alt dette, status på Sarris Chelsea-projekt, en fritscorende Jordan Ayew, 90’er-radio for dig og meget, meget mere i denne uges udgave af De Falske 9’ere. Lyt med her:

De Falske 9’ere – Episode 151: “De Falske 9’eres podcast til nationen”