13 maj

“Det var nærmest ugentligt”

Episode 166

I cirka 85 sekunder var der mere end normalt god stemning på Anfield – så slog Agüero til og hamrede det første af fire søm i kisten med Liverpools mesterskabsdrømme.

Hvad er det for et mesterskabsræs, vi har været vidne til? Hvordan fanden ender man nummer to med 97 point? Og hvorfor var det lige præcis Manchester City, der trak længste strå?

Strå leder de i vildskab efter hos bysbørnene fra Manchester United – men det er af den slags, man kan klamre sig til.

Som eneste top 6-hold slutter deres sæson nu, så vi tager den helt store tur rundt i manegen med Ole G. ved rattet og spørger: Hvad nu, United?

Som sædvanlig skal vi også resten af runden rundt, uddele præmier, snakke om totalt yndlingstemperaturskalaer og meget, meget mere i denne uges udgave af De Falske 9’ere, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – “Det var nærmest ugentligt”

7 maj

“Sådan siger man i Køøøge”

Episode 165

Everton Cup – tjek.

Sidste nedrykker – tjek.

Top 4 – tjek.

Bortset fra det dersens mesterskab fik vi de fleste svar, 2018/19-sæsonen manglede af give, i denne weekend.

Chelsea kan snuppe medaljer, uden Sarris debutsæson er en succes. Arsenal kan ende nummer 6, uden Emerys debutsæson af den grund er en fiasko.

Cardiff tager et #PLexit, og Wolverhampton skulle bare bruge Premier League som kortvarig trædesten fra Championship til Europa.

Alt dette, guddommelige accenter, seneste nyt fra midtergrøden og meget, meget mere i denne uges De Falske 9’ere, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – “Sådan siger man i Køøøge”