6 nov

De Falske 9’ere Xtra pt. 06

Denne weekends Premier League byder på sidstepladsen imod førstepladsen i form af Aston Villa imod Manchester City, et Mourinho-løst Chelsea på besøg hos Stoke og ikke mindst et North London Derby.

Som en 23. december, føles det stadig som lang tid til bolden ruller igen. Men frygt ej! De Falske 9’ere er klar med deres ugentlig anbefalinger, til at slå ventetiden ihjel.


Aidin anbefaler: Mange kender udtrykket “anti-fodbold” fra kampe, hvor det ene hold efter alt at dømme prøver at angribe mere end modstanderen. I sådanne forbindelser er det ikke unormalt at høre kommentatorerne gøre sig kloge med, at det og det hold da i øvrigt er færd med at udøve “kattenajjo” af værste skuffe – ofte i et misforstået forsøg på at beskrive mere afventende taktikker.

Catenaccio-poinær Hector Herrera beskrev det med de kendte ord: “Hvis jeg vil forhindre modstanderen i at blive mæt, må jeg stoppe maden, før den forlader køkkenet”. Præcist hvad catenaccio-udtrykket egentlig kommer sig af, forsøger Pranav Dogra at skildre i denne udmærkede gennemgang.
Fodboldpodcast

Andreas anbefaler: “Jeg ved sgu’ ikke, hvad det er med Watford, men jeg kan egentlig ret godt lide dem. Også på trods af at deres ejeres spillerudlejningskarrusel ligger lige på grænsen af, hvad jeg synes er sympatisk. Bare spørg stakkels Odion Ighalo.

Og netop Watfords ejere, Pozzo-familien, kan med den fine start i Premier League om føje tid stå med en slags problem. For mens planen med at eje flere klubber hele tiden har været at udvikle stjernespillere til Udinese, så skal der ikke særlig mange hæderlige sæsoner i pengeflagskibet Premier League til, før feeder club’en Watford er mere attraktiv end den italienske moderklub.

Watford Observer har kigget nærmere på den problematik.
Fodboldpodcast

Martin anbefaler: Debatten er evigt kørende i det engelske fodboldmiljø: Hvad er den rigtige vej til drømmen? Bør de unge engelske talenter sigte på mindre klubber og spilletid end store klubbers prangende akademier, pengene og eventyret?

De største klubber køber de største spillere, det er giver vist sig selv, men dette er nu også en tendens på ungdomsakademierne. Her ser unge engelske talenter i stigende grad valgt fra til fordel udenlandske unge. Skal unge briter i højere grad vælge mindre klubber frem for de tillokkende rammer i topklubberne? Eller er der tale om, at de britiske talenter ikke længere er gode nok?

PS. I denne artikel er det Man City der er under lup, men jeg vil personligt mene, at det i høj grad kan overføres på mange andre klubber. Ikke alle, men mange.
Fodboldpodcast