22 maj

Episode 132: “Alle mod alle”

Sæsonens sidste podcast fra De Falske 9’ere.

Næppe er postmatch-interviews nogensinde før blevet overfortolket mere end et Rifbjerg-digt i 2.G som efter FA Cup-finalen mellem Chelsea og Manchester United.

Bliver den vindende manager? Er den tabende manager nu mere eller mindre under pres end efter sidste sæson, der ellers vist nok var bedre end den nuværende – eller var den?

Med afsæt i sæsonpunktummet i det fodboldengelske afslutter vi vores evaluering af de 20 Premier League-klubbers år – år dermed også dækningen af 2017/18-sæsonen i verdens [indsæt tillægsord]este liga.

Der skal lyde en kæmpe stor tak for en fremragende sæson til alle jer, der har lyttet med. Rigtig god sommer, VM-slutrunde og Silly Season. Vi høres ved på den anden side!

De Falske 9’ere – Episode 132: “Alle mod alle”

15 maj

Episode 131: “Bagud på point for sundhed”

Næstsidste afsnit af sæsonens De Falske 9’ere.

Fredag den 11. august i det Herrens år 2017 gik 22 spillere klokken 19:45 lokal tid på banen på Emirates og sparkede en spritny sæson af Premier League i gang.

94 minutters fodbold, to Granit Xhaka-assist, ligeså mange Vardy-basser og en Giroud-scoring fra bænken senere havde Arsenal vundet 4-3 over Leicester.

379 fodboldkampe senere scorer den VM-klar franskmand FOR det blå hold, som har måtte overdrage duksetrofæet til Manchester City – og Leicester taber trods to Vardy-basser stadig med ét mål i Nordlondon.

Er der sket andet i mellemtiden, vi har glemt? Orke ja, masser. Premier League-sæsonen 2017/18 lader sig ikke opsummere på ti linjer, men vi skal forsøge at gøre det på to podcasts.

I denne første af slagsen zoomer vi ind på mestrene fra Manchester City, Chelsea, Arsenal, Burnley, Leicester, Crystal Palace, Bournemouth, Watford, Southampton og Stoke.

Og så snakker vi i denne uge med Premier League-redaktør på Viasats danske kanaler, Niklas Lind, der modtager rigtig mange grimme mails. Han fortæller om kanalens overvejelser bag valget af kampe til TV-transmittering.

Alt dette kan du forkæle ørerne med lige her:

De Falske 9’ere – Episode 131: “Bagud på point for sundhed”

8 maj

Episode 130: “Turbogegenknappenpressen”

Det er igen tid til en omgang De Falske 9’ere!

Kammerater, ærede De Falske 9’ere-lyttere og borgere i Danmark. Så er den gal igen.

Denne gang med Liverpool, der ikke kan få nosset sig over top 4-målstregen, så der kan spares kræfter og lades op til CL-finale. Det svarer jo for hævled til at varme op til VM i hækkeløb ved at snuble over dørtrinnet på vej ud af døren. Tre gange.

Og med Stoke, der endelig rev plasteret af og bookede billet til Championship, hvorefter Jack Butlnad lod munden løbe mere end Charlie Adam har gjort hele sæsonen.

Og ikke mindst med Everton, der med et medrivende comeback bankede endnu et søm i Southampton-kisten til moderat glæde for de 13 tilskuere, der endnu ikke var udvandret.

Alt dette og meget, meget mere i denne uges udgave af De Falske 9’ere, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 130: “Turbogegenknappenpressen”

30 apr

Episode 129: “Alfons Åbergs far”

Så er De Falske 9’ere atter klar til at tage fat om Premier League.

Hvordan kunne den mest bidende ironiske afsked med Old Trafford for Arsene Wenger som Arsenal-manager se ud? Hvad med følgende:

At spille det bedste fodbold med rollinger men stadig tabe i overtiden på et mål scoret på femte ballonindlæg mod Optimus Prime med paryk.

Det var i hvert fald det, der skete søndag aften på næste stop på franskmandens afskedstour. Men først efter, at Southampton med en sejr i This Is Not A Derby-derbyet genåbnede nedrykningskampen på vid gab.

Endelig skal vi et smut forbi genfødte Crystal Palaces største Premier League-sejr nogensinde. Skal Roy Hodgson have en eller anden form for Nobel-pris, hvis det bliver til top 10? Og gør det ham nødvendigvis til den rigtige manager for The Eagles til næste sæson?

Alt dette, irriterende børnesange, tips og tricks til singler i Vanløse/Rødovre-området og meget, meget mere i denne uges udgave af De Falske 9’ere, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 129: “Alfons Åbergs far”

23 apr

Episode 128: “Direkte proportionelt med BMI”

Ny podcast fra De Falske 9’ere til dine øregange.

På en varm søndag eftermiddag på The Bet stødte to hold med britiske managers sammen i hver sin 4-4-2 i en kamp med mere fight end finesse.

Resultatet blev et point til hver, der – med altovervejende sandsynlighed – sender Brexit-Burnley i Europa og synkende Stoke i Championship.

Hvad i alverden er los i det traditionelle midterfyld Stoke og Southampton?

Tottenham har tre gange i denne sæson været foran men endt med at tabe – nul gange i ligaen men til gengæld en gang i hver af Anders And-pokalen, FA Cuppen og Champions League. Av for den.

Vi kigger nærmere på to topspændte semifinaler, inden vi naturligvis retter blikket mod Arsene Wenger.

Marko Arnautovic havde alletiders muligheder for at spolere første akt af franskmandens afskedsturné, men i sidste ende lykkedes Arsenal at hive en sejr i land. Vi gør status på Wengers eftermæle efter 22 år i spidsen – naturligvis i vanlig kortfattede stil.

Alt dette, meget mere og endnu mere meget mere i denne uges pod, som du finder i din podcastapp eller lige her:

16 apr

Episode 127: “Alting – hele tiden”

*NY PODCAST FRA DE FALSKE 9’ERE*

To gange på en uge lykkedes det Manchester United at ødelægge lokalrivalernes mesterskabsfest.

Først ved at vinde over Manchester City – derefter ved med et nederlag til WBA at sørge for, at de kunne fejre det hjemme på sofaen i stedet for med deres fans på stadion. Eller… på stadion i hvert fald.

Vi kigger nærmere på den første spanske mesterskabstræner i Premier League, hvad hans hold har præsteret i år – og om man kan forestille sig/drømme om, at der er en plan for yderligere progression, som ikke involverer investering af endnu flere fantasilioner i spillertruppen.

Smøreknivskarpe Tom Ince skød i overtiden Huddersfield et skridt tættere på en sensationel (jo, det er det) overlevelse i bedste engelske række i en kamp, der havde sexappeal som et gennemsnitteligt DK4-program. Så den dykker vi naturligvis ned i.

Endelig skal vi forbi motorvejsderbyet mellem Crystal Palace og Brighton, Chelseas hakkende titelforsvar, græske vinkelafrundinger, karrieretips til smuglere og som sædvanlig meget, meget mere i denne uges pod, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 127: “Alting – hele tiden”

11 apr

Episode 126: “Hvad vil du gøre, din pony?”

Efter 90 minutters fodbold mod hver sin London-rival stod henholdsvis Stoke og Southampton med fodboldens svar på den trafikkegle, man finder på stuegulvet efter en 12-hestes kæfert:

En fin præstation, som man kan tage med videre, men som man i bund og grund ikke kan bruge til særlig meget.

Det snerper nemlig til i bunden, hvor de to sædvanlige midterhold huserer. Hvordan gik det så galt? Og hvad skal der til, hvis de skal redde sig?

I toppen af rækken fik de kommende mestre tre gange på en uge ørerne i maskinen mod 2*Liverpool og rivalerne fra Manchester United.

Hvorfor går gassen af Manchester City-ballonen på dette vigtige tidspunkt af sæsonen? Og var Mourinho nu også så ligeglad med at have udsat mesterskabsfesten?

Alt dette og meget, meget mere i denne uges afsnit, som du finder lige her:

De Falske 9’ere, episode 126: “Hvad vil du gøre, din pony?”

2 apr

Episode 125: “Mit Salz und Rum”

Så er De Falske 9’ere igen tilbage efter landsholds-påske-pause.

Fire måneder, 18 kampe, én sejr og en træningslejr turned Geordie Shore. Det blev alt, hvad det blev til for Alan Pardew (og John Carver) i WBA i denne omgang.

En tur på bagstykke og albuer fik også Chelsea på eget græs af Tottenham. Er ham der Christian fra Mi’elfaaart egentlig ikke sådan helt habil til langskud? Tikker seConterne (undskyld) så småt for mestertræneren på Broen? Og betyder det, at top 4 så småt er på plads?

I så fald bliver det med deltagelse af Liverpool, der slog Crystal Palace med 2-1. Går Bentekes overskud til større mål (undskyld) eller et nyt stadion? Spiller Liverpool egentlig særlig godt for tiden? Bliver alle de spørgsmål ikke trættende i længden?

Alt dette, en update på tandlæse So’ton, rejsetips fra Millwall og meget, meget mere i denne uges udgave af De Falske 9’ere, som du finder i din podcastapp eller lige her:

De Falske 9’ere – Episode 125: “Mit Salz und Rum”

19 mar

Episode 124: “Svaret er Kvist”

Så er der igen nyt fra De Falske 9’ere!

På den officielle landspokalturneringsprestigemålingsskala ligger FA Cuppen som bekendt helt i top. Og nu er den ovenikøbet nået til de runder, hvor man skal begynde at følge med.

José Mourinho var utilfreds med alle undtagen øen Matic, Spurs cruisede igennem første kamp i Harry Kanes skadesfravær, og Sparky fik sparket liv i Southampton.

Og nå ja. Så var der også enkelte kampe i Premier League, der ikke blev udskudt, og sikken omgang. Will Hughes og hans blege skæg gik i ét med sneen i Liverpool, WBA tabte for tiende gang efter at have været foran, og Everton fik endelig booket strandbilletterne efter at have ramt de magiske 40 point.

Alt dette, musik fra de gode, gamle dage, svar på alle jeres fremragende spørgsmål, løg i samme længde som en rygepause og meget, meget mere i denne uges udgave af De Falske 9’ere, som er klar i din podcast-app og lige her:

De Falske 9’ere – Episode 124: “Svaret er Kvist”

12 mar

Episode 123: “Dernæst Heimlich”

Det er tid til endnu en De Falske 9’ere-podcast!

Tilskuerprotester, Old Rashford, glade point og cojones.

Hvad nytter det at holde sammen på banen, når tilhørerne ikke engang kan holde sammen uden for? West Ham United er i en dyb Fight Club-lignende eksistenskrise med stærkt utilfredse kund-… øhm, forbru-….æææh .. fans, selvfølgelig. Fans.

Alexis Sánchez og Henrik Militarian lavede bytte-bytte-købmand for små 6 uger siden. Hvordan er de to spillere landet i hhv. Manchester United og Arsenal?

Og så kan vi vist så småt begynde at tage afsked med et par af bundholdene, der ikke viser nogen som helst livstegn.
Eller ét af holdene i hvert fald.
Ja, okey, vi snakker om West Bromwich Albion.

Men hvem hiver The Baggies med sig ned?
Hvem dækker hvem, når Liverpools modstandere tager målspark?
Og er det overhovedet muligt at stille *mere* defensivt op end en 5-4-1 uden at spille med to målmænd?

Alt dette og meget mere i ugens tandem-udsendelse, som du kan finde lige her:

De Falske 9’ere – Episode 123: “Dernæst Heimlich”