8 jan

De Falske 9’ere Xtra pt. 10

Årets første De Falske 9’ere Xtra er klar, og vi byder selvfølgelig endnu engang på nørdet læsning og hyggelig nostalgi. Vi har overstået julestress, et tætpakket kampprogram, familieforøgelse og andre ting, og sætter endnu engang vore Xtra-skib i søen.

Så klik løs og god læsning derude!


Aidin anbefaler: “I podden drøfter vi tit reservemålmandens lod. I de fleste tilfælde er en klubs reservemålmand enten en ung opkommer eller en garvet ræv, der har overstået de bedste år af karrieren. I denne hyggelige artikel fra fifa.com interviewes en række 2. målmænd om de valg (eller mangel på samme), der førte dem til karrierer som primært 2. målmænd i deres respektive klubber.
Fodboldpodcast

Andreas anbefaler: “Så er det den tid på året igen. Transfervinduet er åbnet, og Jolly Season er afløst af Silly Season. Det show, der begynder nu, føles så familiært og bekendt som en gammel sweater på en kold dag.

Men hov. Var der ikke engang, hvor transfervinduer slet ikke var der? Jo. Og vi skal ikke længere tilbage end 2002.

Siden har debatten om transfervinduernes eksistens blusset op med længere og længere mellemrum, men i det store og hele virker det som om, at transfervinduer efterhånden er blevet en del af fodboldverdenens møblement.

Så meget mere grund til at læse op på argumenterne for og imod. For er det virkelig den bedste løsning, at Koeman nu igen skal slås med Wanyama og Mané i en måned?

Her er det primært ja-siden, der er repræsenteret – men det kræver ikke Google-egenskaber meget over middel at finde nej-sidens argumenter frem.
Fodboldpodcast

Martin anbefaler: “Det skal ikke hver gang være fire siders dybdegående analyse, som hylder det nørdet  og/eller eksklusive. Nogle gange elsker jeg at dykke ned i nostalgien,  og mindes “de gode gamle dage”. Enten via gamle videoklips eller, som i dette tilfælde, øjebliksbilleder. Denne omgang anbefalinger har samlet 50 ikoniske billeder fra fodboldhistorien og knyttet et par ord om den enkelte begivenhed ved.

Heldigvis er det primært billeder fra de sidste 30 år, så jeg kan stort set huske hver og én af dem. Det har endda ledt mig videre til, at lede efter videoklip af nogle af episoderne. Stærkest af dem er nok med min barndomshelt Roberto Baggio og hans straffesparksmisser for Italien under VM-finalen 1994. Den står stadig knivskarpt i hukommelse.
Fodboldpodcast

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.