23 jan

Episode 117: “Premier Leagues Robin Hood”

Så er der atter nyt fra De Falske 9’ere!

Det, der ler sidst, ler virkelig akavet. Det demonstrerer vi på mest sjofle vis i denne uges udgave af De Falske 9’ere.

Vi gennemgår naturligvis også den mest opsigtvækkende byttehandel, siden Pavel Nedvěd og Karel Poborský byttede hår.

Der er selvklart tale om Leicester og Burnley, der skiftede plads, efter sidstnævnte tabte til Manchester United, mens PartyPuels tropper blev de sidste til at slå Marco Silva som Watford-manager.

Dermed er der seks point fra The Hårnets på 10. pladsen til Svanerne på 20. pladsen, efter Premier Leagues Robin Hood i skikkelse af Liverpool var forbi sidstnævnte med de tre point, man snuppede fra Manchester City i sidste uge.

Vi stiller skarpt på top 4-ræset, den tætte bund 14-strid, en transferkarrussel på raketbenzin og meget, meget mere i denne uges podcast, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 117: “Premier Leagues Robin Hood”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.