15 maj

Episode 131: “Bagud på point for sundhed”

Næstsidste afsnit af sæsonens De Falske 9’ere.

Fredag den 11. august i det Herrens år 2017 gik 22 spillere klokken 19:45 lokal tid på banen på Emirates og sparkede en spritny sæson af Premier League i gang.

94 minutters fodbold, to Granit Xhaka-assist, ligeså mange Vardy-basser og en Giroud-scoring fra bænken senere havde Arsenal vundet 4-3 over Leicester.

379 fodboldkampe senere scorer den VM-klar franskmand FOR det blå hold, som har måtte overdrage duksetrofæet til Manchester City – og Leicester taber trods to Vardy-basser stadig med ét mål i Nordlondon.

Er der sket andet i mellemtiden, vi har glemt? Orke ja, masser. Premier League-sæsonen 2017/18 lader sig ikke opsummere på ti linjer, men vi skal forsøge at gøre det på to podcasts.

I denne første af slagsen zoomer vi ind på mestrene fra Manchester City, Chelsea, Arsenal, Burnley, Leicester, Crystal Palace, Bournemouth, Watford, Southampton og Stoke.

Og så snakker vi i denne uge med Premier League-redaktør på Viasats danske kanaler, Niklas Lind, der modtager rigtig mange grimme mails. Han fortæller om kanalens overvejelser bag valget af kampe til TV-transmittering.

Alt dette kan du forkæle ørerne med lige her:

De Falske 9’ere – Episode 131: “Bagud på point for sundhed”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.