20 mar

Episode 89: “Det bliver ikke i dag”

Endnu en gang De Falske 9’ere er klar!

Denne gang skulle du kun sove tre gange, før der var De Falske 9’ere igen!

Vi tager vanen tro på rundtur i Premier League, hvor Burnley forpassede den mest oplagte mulighed for at hente en udebanesejr i denne sæson, da det blev til 0-0 mod Sunderland.

Det ligner så småt nedrykning for sidstnævnte, mens førstnævnte ligger lunt i svinget til en midterplacering. Og hvad bør sæsonmålene så være næste år? Holder Sunderland fast i Moyes? Skal Burnley kigge opad eller nedad i tabellen?

Mens det endte målløst på Stadium of Light, sørgede alternativ zoneopdækning for, at der kom mål på The Hawthornes, hvor WBA tog sig kærligt af Arsenal i en krig, hvor der både blev kæmpet på jorden og i luften.

Endelig tog Craig Shakespeare endnu en meritterende sejr som trænervikar i Leicester, da West Ham blev slået med 3-2 i egen hule. To skridt frem, et halvt til siden og tre sådan skråt tilbage synes at være retningen for Slaven Bilics tropper.

Hvad skal der til for at få lidt hårdt tiltrængt stabilitet på London Stadium?

Alt dette og meget mere kigger vi nærmere på i denne uges afsnit, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 89: “Det bliver ikke i dag”

#DF9 – i samarbejde med Tipsbladet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *