22 maj

Episode 96: “Rødovre Cup (season review) del 1”

Sæsonafslutning. Sidste skoledag. Æresrunden.

De Falske 9’ere er nogle kære børn, og den slags har som bekendt mange navne.

Der var ikke det helt store, der skulle falde på plads inden sidste runde af Premier League. Faktisk kun hvem der skal spille i hvilken europæisk turnering næste år. Men derfor kan man da godt flirte med scoringsrekorden for sidste runde alligevel.

Ikke færre end 37 mål – eller 3,7/kamp – blev det således til, da Chelsea blev mestre med maner, Tottenham bankede Hull helt ned i næstbedste række og Manchester City slog sidste søm i Mazzarris usynlige ligkiste. Arsenals 10 mand sejrede ganske vist over Everton, men det rakte alså kun til Europa League – for første gang i 21 sæsoner.

Hvad er pointen med Watford? Hvor solskoldede må West Bromwich’s trup efterhånden være blevet? Og hvor langt er der helt præcist ned fra en 10-metervippe, når først man står helt oppe på den? (svaret er 10m, i øvrigt)

Alt dette og for en gang skyld en HEL del mere kan du høre i årets sidste program, der er blevet så stort, at vi har bidt det over på midten:

De Falske 9’ere, episode 96: “Rødovre Cup (season review) – del 1)”

 

Fra DF9-HQ skal lyde et dybfølt tak fordi, I lyttede med i år og rigtig god sommer.

Ærbødigst
Andreas, Martin og Aidin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *