1 maj

Episode 94: “Slaget om Retrograd”

Puhadada, det er en lang og hård sæson, der lakker mod enden. Måske er det ikke så underligt, at de stakkels Premier League-spillere har svært ved at stå på benene efterhånden.

I hvert fald led indtil flere af dubiøs balance i straffesparksfeltet i den forgangne uge – vi kigger nærmere på, hvordan man kommer dette uvæsen til livs.

En af de tvivlsomme kendelser faldt i North London Derby, hvor Arsenal fik serveret en rundenom med fodboldlektion af naboerne fra Tottenham.

Er der dømt magtskifte i Nordlondon? Og hvordan fik fodboldtrenden blæst Arsene Wenger +20 år tilbage i tiden til dengang, hvor forsvar havde fem mand?

I den anden ende af tabellen lykkedes det endelig for Sunderland at få den nedrykning, man på direktionsgangen har kæmpet så hårdt for i fem år.

Hvad bringer fremtiden for The Black Cats – og hvad vil man huske denne sæsons Sunderland-hold for (spolier: det vil man ikke)?

Alt dette og meget, meget mere i denne uges udgave af De Falske 9’ere, som du finder lige her:

De Falske 9’ere, episode 94: “Slaget om Retrograd”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *