10 apr

Episode 91 “Chipsbladet”

Endnu en De Falske 9’ere-podcast!

Hvad er ligheden mellem Antonio Contes jakkesæt og de fleste af Mark Hughes’ indkøb som Stoke-manager? De har været dyre, og de bruger meget lidt tid på banen.

Det er blevet den tid på året, hvor klubejer Peter Coates skal vurdere, om han stadig tror på, at Sparky er manden, som skal på indkøb til sommer – vi vurderer hans hidtidige succesrate.

Efter en længere krise på næsten flere uger fik Chelsea skuden på ret køl igen med en sejr over Bournemouth, og dermed holdt de førstebejlerne fra Tottenham bag sig, der ellers efterlod cirka nul procent tvivl om udfaldet, da de tog sig kærligt af Watford.

Hvem er Englands bedste hold nogensinde sådan lige p.t. og for nylig? Det, nedrykningsræset, hvad man kan få for knap 3.000 kroner og meget, meget mere vender vi i denne uges afsnit af De Falske 9’ere, der ligger lige her og venter kun på dig:

De Falske 9’ere – Episode 91 “Chipsbladet”

3 apr

Episode 90: “Den Brune Førertrøje”

Ny podcast fra De Falske 9’ere!

Det er et ord, der bliver brugt i flæng i fodbold, men der er ingen tvivl denne gang: Chelsea er i krise!

Med nul sejre siden sidst vi sendte, er gummibenene til at tage at føle på i London-klubben, der tabte 1-2 til Big Sams genfødte Crystal Palace-hold.
Hvad er der galt på Broen? Vi tager et kig på de mange krisetegn.

Førsteudfordrerne fra Tottenham tog sig kærligt at Burnley, mens Arsenal og Manchester City delte i porten i en kamp, der svarer til at tage fejl af en bordbombe og et romerlys.
Og hvad mener vi så med det? Det er du nødt til at lytte med for at få svar på.

Apropos kort lunte skal vi forbi et højspændt Merseyside Derby, som Ross Barkley spillede med en puls højere end Mark Clattenburgs oprindelige tindinger.

** OBS! Grundet teknisk muldvarperi er den sidste håndfuld minutter af optagelse desværre gået tabt. Dermed slutter ugens program lidt brattere, end vi hvad vi selv synes om. Vi beklager udfaldet og arbejder på at finde og fyre den ansvarlige bånd-muldvarp til næste gang.

Det, vi trods nåede at få i kassen, og meget mere i denne uges afsnit af De Falske 9’ere, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 90: “Den Brune Førertrøje”

20 mar

Episode 89: “Det bliver ikke i dag”

Endnu en gang De Falske 9’ere er klar!

Denne gang skulle du kun sove tre gange, før der var De Falske 9’ere igen!

Vi tager vanen tro på rundtur i Premier League, hvor Burnley forpassede den mest oplagte mulighed for at hente en udebanesejr i denne sæson, da det blev til 0-0 mod Sunderland.

Det ligner så småt nedrykning for sidstnævnte, mens førstnævnte ligger lunt i svinget til en midterplacering. Og hvad bør sæsonmålene så være næste år? Holder Sunderland fast i Moyes? Skal Burnley kigge opad eller nedad i tabellen?

Mens det endte målløst på Stadium of Light, sørgede alternativ zoneopdækning for, at der kom mål på The Hawthornes, hvor WBA tog sig kærligt af Arsenal i en krig, hvor der både blev kæmpet på jorden og i luften.

Endelig tog Craig Shakespeare endnu en meritterende sejr som trænervikar i Leicester, da West Ham blev slået med 3-2 i egen hule. To skridt frem, et halvt til siden og tre sådan skråt tilbage synes at være retningen for Slaven Bilics tropper.

Hvad skal der til for at få lidt hårdt tiltrængt stabilitet på London Stadium?

Alt dette og meget mere kigger vi nærmere på i denne uges afsnit, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 89: “Det bliver ikke i dag”

#DF9 – i samarbejde med Tipsbladet

17 mar

De Falske 9’ere Xtra pt. 14: “CL-kvartfinale-Xtra”

Ny impro-podcast fra De Falske 9’ere!

Vi kan ikke lade være. Vi var samlet til redaktionsmøde her til aften, og langsomt bevægede hænderne sig mod mikrofonerne og den store røde ‘optag’-knap og viola:

Tyve minutters Champions League-podcast ligger klar til dig lige for enden af dette link:

De Falske 9’ere – DF9 Xtra pt. 14: “CL-kvartfinale-Xtra”

#DF9 – i samarbejde med Tipsbladet

13 mar

Episode 88: “Hr. Grådig And”

Ny podcast fra De Falske 9’ere!

Tottenham formåede uden det store besvær at spille sig videre i FA Cuppen med 6-0 over naboerne fra Millwall, men kampen kan alligevel vise sig at være dyrt købt.

Harry Kane ser ud til måske at skulle stå over de næste syv uger, og hvordan skal Spurs klare sig uden deres talisman? Har Vincent Janssen og Roberto Soldado meget andet til fælles, end at de ikke kan score mål i liljehvidt? Og hvad har DVD’er med det hele at gøre?

I Premier League var der mindre end halvt program i weekenden, men I skal ikke snyde for en analyse af bundgyseren mellem Hull og Swansea, som tigrene slap fra med alle tre point. Hvem er denne uges favorit til at undgå nedrykning til Championship?

Og hvem dummer sig mest på samme måde to gange i streg? PSG og Unai Emery, der formåede at smide to sikre avancementer mod Barcelona over styr, eller Aidin der af en eller anden grad tror, han kan få et seriøst svar ud af først Martin og så Andreas?

Få svar på alle disse livets store spørgsmål lige her i denne uges udgave af De Falske 9’ere:

De Falske 9’ere – Episode 88: “Hr. Grådig And”

5 mar

Episode 87: “Han gav og jeg tog”

Nu udgave af De Falske 9’ere!

I anledningen af næste uges kalender-Tetris har 9’erne været i studiet her-til-søndag-aften for at tygge godt og grundigt på rundens nys overståede kampe i @Premier League.

Der var både målfest og selvhentere, da hhv. @SOUTHAMPTON og @SWANSEA hentede morale-boostende sejre, mens @PALACE blev ugens odds-spoiler med en flot udesejr over Tony “Du Skylder Mig Penge!” The Welsh Maffia Pulis.

Derudover lykkedes det @LIVERPOOL at overdrage Lorteper® til @Arsenal, hvor der efter sigende skulle herske en del uro omkring særligt @ALEXISANCHEZ og hans voksende utilfredshed.

Endelig var der atter modstanderens målmandsshow på @OLD TRAFFORD og endnu tre point til managerløse @LESTER CITY, som på magisk vis har formået kollektivt at hive hovedet ud ad røven og komme i omdrejninger.

Alt dette og lidt til i et tætpakket program Kun For Dig – og det kan findes lige her:

De Falske 9’ere – Episode 87: “Han gav og jeg tog”

 

27 feb

Episode 86: “Pokalen med den store næse”

Der er nyt fra De Falske 9’ere!

Så fik vi uddelt sæsonens første pokal, og det blev Manchester United, der kunne hive EFL Cuppen med hjem til trofæskabet.

Hvad kommer Mourinhos første (jo, José – det første) sølvtøj som Manchester United-manager til at betyde for hans projekt? Og hvem indrømmede først, at de undervurderede Zlatan-effekten?

Det kigger vi nærmere på i ugens podcast, hvor vi naturligvis også vender fodboldromatikken, der endnu engang er afgået ved døden med Leicesters fyring af Claudio Ranieri.

Endelig vender vi Middlesbroughs behov for snarest mulig at få tilknyttet Score-Kaj som konsulent og afslører vinderen af vores store ‘guilty pleasure’-konkurrence – lyt med, hvis du vil høre, om du er løbet med præmien.

Alt dette og meget, meget mere i denne herlige februarmandags udgave af De Falske 9’ere:

De Falske 9’ere – Episode 86: “Pokalen med den store næse”

20 feb

Episode 85: “Jungleklovn”

En funklende ny omgang De Falske 9’ere lige her.

Premier League holder pause – men det kunne vi naturligvis ikke finde på.

Vi dykker ned i FA Cuppen, hvor upåagtede Lincoln City som første non-league-hold i 103 år har kvalificeret sig til kvartfinalen.

Her får de følgeskab af Millwall fra League 1 samt muligvis Sutton United fra National League og Huddlesfield fra The Championship.

Hvad skyldes de mange overraskelser i dette års udgave af verdens ældste pokalturnering, hvem hævled er Sean Raggett, og hvem hvem i Cowley-familen har mest hår som en Playmobil-figur?

Vi vender også de engelske holds færden i Europa, hvor lillebror blev den store i Pogba-opgøret, Tottenham inkasserede et nederlag i Belgien og en Arsenal-nedsmeltning i Bayern har sat fuld damp på spekulationerne om Wengers fremtid i Arsenal.

Alt dette, Mark Clattenburgs skifte til Saudi Arabien, Diego Maradona med overraskende ny jobtitel og meget, meget mere i denne uges podcast, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 85: “Jungleklovn”

20 feb

KONKURRENCE!

Nu giver De Falske 9’ere dig muligheden for at vinde en valgfri Premier League-trøje sponsoreret af Unisport.

Vi har ham alle sammen: ‘Guilty pleasure’-spilleren. Ham man godt ved, at det ikke er fodboldkosher at kunne lide, men det kan man altså af uransagelige årsager alligevel.

Nu har du muligheden for at gå til bekendelse – og vinde en valgfri Premier League-trøje.

Måske synes du, at ham det dyrt indkøbte flop, der endte som en fodnote i fodboldhistorien, faktisk var en helt stand up guy med et vindende smil?

Måske må du med skam erkende, at ham venstrebacken fra *gisp* rivalerne er helt sympatisk?

Måske er ham målmanden, hvis klovnerier koster point på ugentlig basis, din tandlæges hunds tidligere ejers grandnevø?

Hvad end grunden måtte være til at du laver sejrsdansen indeni, når en given spiller scorer, og håber, at ingen opdager det, så er det på tide at lette dit hjerte.

Hop ind på vores Facbookside, og find konkurrenceopslaget. Her skal du i kommentarfeltet skrive hvem din ‘guilty pleasure’-spiller er og et par linjer om hvorfor – så er du med i lodtrækningen om en valgfri Premier League-trøje sponseret af Unisport.

Der er frit valg på alle hylder blandt nuværende og tidligere spillere fra hele verden – de behøver ikke være Premier League-relaterede.

Vi læser de bedste bud op og afslører vinderen i podcasten den 27. februar.

13 feb

Episode 84: “Ny rive i lufthavnen”

Nyt afsnit fra De Falske 9’ere!

Hvad kommer Tony Pulis mon til at købe for sine frequent flyer-bonuspoint, når den til efteråret står på udebanekampe i Georgien og Tyrkiet i Europa League?

Det spørgsmål kan manden, som er fire lange bolde fra officielt at blive anerkendt som Pep Guardiolas antistof, med den nuværende formkurve og 2-2 med West Ham i weekenden meget vel begynde at overveje.

Hør i podden, hvad vi skyder på – og kom meget gerne med jeres egne bud i kommentarerne.

Ellers bød 25. runde i Premier League på første ligasejr i 2017 for Liverpool, endnu tre vigtige point for MC Clement og Swansea, og goddag til endnu en italiener med mål i støvlerne i Southampton.

Vi kommer forbi det hele, en grundig status på Mourinhos Manchester United-projekt og meget, meget mere i denne uges udgave af De Falske 9’ere, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 84: “Ny rive i lufthavnen”