3 dec

Episode 147: “Jeg tænkte brunsviger”

Så’ der nyt afsnit fra De Falske 9’ere!

Der blev festet igennem til en solid omgang Derby-dakke-dak i den røde del af henholdsvis London og Liverpool søndag nat.

Er North London Derby ved at overtage tronen som det mest underholdende for de neutrale seere?

Kan Jordan Pickfords tosserier forklares med andet, end at Ghost of Derbies Past hviskede ham i øret, at sådan plejer vi altså at gøre på Anfield?

Hvis Mark Hughes troede, der stod champagne til ham på kontoret efter et point mod de 20-dobbelte mestre fra Manchester United, tog han fejl.

I stedet blev faldlemmen udløst, og Sparky kan endnu engang tage plads i Fyrede Proper Football Mens Club.

Kommer José Mourinho til at gøre ham selskab snart? Eller reddes han ironisk nok af, at han er for dyr at komme af med?

Alt dette og meget mere i denne uges afsnit af De Falske 9’ere, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 147: “Jeg tænkte brunsviger”

22 nov

Episode 145: “Vi sender kun live til naboerne”

Landskampspausen er for en gangs skyld blevet brugt konstruktivt af De Falske 9’ere.

I denne uges ekstra especiale Spezial-afsnit SPECIAL kastes der således et blik på den nyeste gamle skrig i Premer League, nemlig VAR, som endelig indføres i bedste engelske række fra næste sæson. Har Premier League langt om længe slæbt hele bagbenet med ind i det nye årtusinde? Eller er der stadig for stor plads til forbedring med VAR-systemet til, at det bør indføres “allerede” nu?

Fulham blev som bekendt første hold til at trykke på katapultsædeknappen i denne sæson. Ud traskede Jokanovic og ind er i stedet kommet manden, der i sin tid hentede ham til Chelsea, nemlig Claudio Dillyding-Dillyding Ranieri. Hvad kommer det til at betyde for englandsk høfligste klub, og hvordan forholder man sig til verdensmændende fra sidste sæson, som pludselig sejler i bedste række?
Det er der vist kun een mand, der kender svaret på.

Derudover samles der op på godt-og-vel første tredjedel af indeværende sæson med en kort snak om de gode og mindre gode overraskelser.

Alt dette og meget meget præcist ikke så meget mere i denne uges program, som du finder her:

De Falske 9’ere episode 145: Vi sender kun live til naboerne”

6 nov

Episode 143: “Årets voksenjulekalender”

Nyt afsnit fra De Falske 9’ere!

Ingen af spillerne eller de to trænere lignede sådan for alvor vindere, da Arsenal og Liverpool forlod banen i weekenden, og det var da der heller ikke nogen, der var, da kampen jo blev uafgjort.

Hvem kan bruge det ene point til mest? Og hvem har forbedret sig mest i denne sæson: Arsenals midtbane eller Liverpools forsvar?

Manchester United fortsatte med den succesfulde kommer-bagud-før-vi-gør-os-gode-taktik mod denne sæsons højdespringere fra Bournemouth.

Er Eddie Howe så småt klar til at forlade de trygge rammer på sydkysten? Hvordan får Mourinho rettet op på forsvarskoks-i-starten-af-kampen-tendensen og mundvigene i samme ombæring?

Alt dette, suspekt bogholderi i Manchester City, Newcastle og Huddersfields første sejre, tips til alderssvarende frisurer og meget, meget mere i denne uges udgave af De Falske 9’ere, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 143: “Årets voksenjulekalender”

22 okt

Episode 142: “Så feder det ikke”

Det er svært at vurdere, hvilken fodboldrelateret redningsmission, der var mest imponerende sidste sæson:

(1) Det thailandske ungdomshold, der af dykkere blev fragtet ud af en bælgmørk, oversvømmet hule.

(2) Roy Hodgsons rekordhurtige af-de Boer-ficering af Crystal Palace med tilhørende usandsynlig overlevelse.

(3) David Wagners højeksplosive tyvstart, som havde givet miniputterne fra Huddersfiled et forspring, så det ikke gjorde så meget, at man løb tør for luft cirka 10 kilometer fra målstregen.

I de to sidste tilfælde har hverdagen så småt meldt sig igen for de to redningsmænd – hvis mandskaber begge trak korteste strå mod en Merseyside-klub i denne runde og ligger på de to jumbopladser over mest scorende hold.

Hvad er los hos henholdsvis Sydlondon og Yorkshires fodboldstolthed? Og er der grund til at være nervøs for, at også Liverpools målkilde står foran snarlig udtørring?

Saftighed var der til gengæld masser af i José Mourinhos Manchester United – men først da de var kommet bagud. Igen.

Skal portugiseren til at bytte rundt på sine førkamps- og pauseopsange til spillerne? Og hvor meget ramasjang kan accepteres med henvisning til, at det skete i kampens hede?

Alt dette og som sædvanlig en hel, hel masse mere i denne uges udgave af De Falske 9’ere, som du finder lige her:

De Falske 9’ere, episode 142: “Så feder det ikke”

8 okt

Episode 141: “Far-signaler”

Det er tid til De Falske 9’ere igen!

For første gang siden de begge rykkede op i Premier League før sæsonen 2015/16, lykkedes det Bournemouth at få skovlen under Watford.

Eddie Howes tropper går dermed på landskampspause på en sjetteplads. Hvad dæwlen er den nu af, som de unge spørger. Er sydkystminiputterne klar til at tage den korte færgetur ud i Europa?

Tre ting er sikre her i livet: Ustabilt internet, skattefar og til slut flytter man i en lille etværelses under jorden. Og alle tre ting er tilsyneladende Mourinhos skyld.

Hvad med Manchester Uniteds fabelagtige comeback mod tredjeyndlingsærkefjenden Rafa Benitez’ Newcastle?

Kan Mourinho tage æren for det, eller var det den sidste rest af Uniteds traditionelle ‘never say die’-attitude, den sure portugiser endnu ikke har fået vredet ud af spillerne?

Endelig skal vi naturligvis forbi et målrigt London-opgør, et målfattigt nordvest-ditto, larmende hverdagsinventar, eksotiske opskrifter og som sædvanlig meget, meget mere.

Alt sammen ligger i din podcastapp eller lige for enden af et af nedenstående links og venter kun på dig:

De Falske 9’ere – Episode 141: “Far-signaler”

1 okt

Episode 140: “Viruscentralen_guest”

Så’ der nyt fra De Falske 9’ere!

Om du går ud over Langebro eller ad vejen mod Korsør, så har du nu mulighed for at gøre det med dette uges afsnit af De Falske 9’ere i hørebøfferne!

Vi vender et ejer/manager-forhold, der passer til vejret i det nordengelske, efter Newcastle i weekenden led fjerde hjemmenederlag i streg.

Er der lys forude for de hårdt prøvede Geordies? Må den gode Benitez efterhånden også tage noget af skraldet?

Emirates er til gengæld et sted, hvor det hele er fjong i øjeblikket. Syv sejre i streg har Emery og hans Arsenal-hold hentet på stribe. Hvad fungerer? Hvad mangler der stadig svar på?

Endelig fortsætter Liverpool og Chelsea med at imponere – denne gang mod hinanden – mens Manchester United-jumboen mindre og mindre ligner et fly med pålid’lig mekanik.

Skal de blå fra London regnes med blandt titelkandidaterne? Hvornår har Liverpool sidst haft noget som helst at skyde med fra bænken? Og er Pogba og Mourinho skøre begge to – selvom de næppe er det med hinanden?

Alt dette og som sædvanlig meget, meget mere i denne uges afsnit, som du finder i din podcastapp eller lige her:

De Falske 9’ere – Episode 140: “Viruscentralen_guest”

3 sep

Episode 137: “Kig op en dag – vi bor i kælderen”

Det er atter tid til De Falske 9’ere.

Elton John må nok pudse brillerne en ekstra gang, når han ser på tabellen, for kan det virkelig passe, at Watford er et af tre hold, der kan tage på landskampspause ubesejret?

Ja, det kan. Vi diskuterer, hvordan det kan lade sig gøre, og hvor vidt og bredt Troy Deeney og drengene kan drive det i denne sæson.

Som en klog mand engang sagde: “Nu kommer I nee’ derfra”. Og det har West Ham lyttet til. En stor rund monokel er der ud fra London-klubbens navn i tabellen – som det eneste hold i de professionelle rækker i England.

Hvorfor er det seneste forsøg på at finde en ny ‘West Ham Way’ endt med fodbold, der virker lige så træt, som Pellegrini ser ud?

Alt dette, Mourinho der citerer en anden klog mand, Arsenal og Liverpools interessante forsøg på at lade målmanden spille fodbold, De Falske 9’ere går (måske) viralt i USA, og meget, meget mere i denne uges pod, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 137: “Kig op en dag – vi bor i kælderen”

21 aug

Episode 135: “Dyreroulette og mænd i læder”

Podcast-nyt fra De Falske 9’ere!

Fuglene flyver som bekendt i flok, når de er mange nok. Det var de på sydkysten, hvor der skulle der 11 højtflyvende havmåger til at tilføje Manchester United sæsonens første nederlag.

Hvordan kan en verdensmester miste selvtilliden to uger efter, han er udnævnt som anfører? Ved Mourinho, hvem han nu kan stole på? Hvorfor er Bruno-Duffy-Dunk-Bong-firekæden ikke længere en ting?

På Goodison Park fortsatte Richarlison med at bevise, at han aldrig kommer til at være to Yannick Bolasier værd. Kan Everton lugte en tiltrængt ny start? Eller lugter det mest af alt af et klassisk, kortvarigt Marco Silva-opsving?

Endelig skal vi forbi Chelsea og Arsenal i underholdende nye konstellationer, de mange nye drenge i klassen i dyr-med-spidse-snuder-derby mellem Rævene og Ulvene og meget, meget mere i denne uges udgave af De Falske 9’ere:

De Falske 9’ere – Episode 135: “Dyreroulette og mænd i læder”

14 aug

Episode 134: “Black Lodge Ranieri”

Så er De Falske 9’ere tilbage fra deres VM-hi.

I silende regn og med nyspidset vinkelmåler i Jeva-rygsækken valfartede en solid bunke kendte og ukendte spillere i weekenden til første skoledag i Premier League.

Hvem stod tilbage som de største vindere, da det ringede ud? Var det Naby Keita og Liverpool, der gav Manuel Pellegrinis West Ham buksevand?

Måske Riyad Mahrez, som ikke slog nogen befriere men var en solid opgiver, da mestrene fra Manchester City fangede Arsenal-spillerne på første base?

Hvad med Richarlison, der måtte overtage som ordensduks på Molineux, da Phil Jagielka blev sendt op på kontoret for at drille Wolverhamptons portugisiske talentklasse med, at deres madpakker lugter mærkeligt?

I denne sæsonens første udsendelse gør vi status på rundens kampe i Premier League, en masse transfers, god badeetikette, rygeregler på Stamford Bridge og meget, meget mere.

Lyt med lige her:

De Falske 9’ere – Episode 134: “Black Lodge Ranieri”

15 maj

Episode 131: “Bagud på point for sundhed”

Næstsidste afsnit af sæsonens De Falske 9’ere.

Fredag den 11. august i det Herrens år 2017 gik 22 spillere klokken 19:45 lokal tid på banen på Emirates og sparkede en spritny sæson af Premier League i gang.

94 minutters fodbold, to Granit Xhaka-assist, ligeså mange Vardy-basser og en Giroud-scoring fra bænken senere havde Arsenal vundet 4-3 over Leicester.

379 fodboldkampe senere scorer den VM-klar franskmand FOR det blå hold, som har måtte overdrage duksetrofæet til Manchester City – og Leicester taber trods to Vardy-basser stadig med ét mål i Nordlondon.

Er der sket andet i mellemtiden, vi har glemt? Orke ja, masser. Premier League-sæsonen 2017/18 lader sig ikke opsummere på ti linjer, men vi skal forsøge at gøre det på to podcasts.

I denne første af slagsen zoomer vi ind på mestrene fra Manchester City, Chelsea, Arsenal, Burnley, Leicester, Crystal Palace, Bournemouth, Watford, Southampton og Stoke.

Og så snakker vi i denne uge med Premier League-redaktør på Viasats danske kanaler, Niklas Lind, der modtager rigtig mange grimme mails. Han fortæller om kanalens overvejelser bag valget af kampe til TV-transmittering.

Alt dette kan du forkæle ørerne med lige her:

De Falske 9’ere – Episode 131: “Bagud på point for sundhed”