19 apr

Episode 45: “Ikke for at være kønsdiskriminerende, men…”

Du slipper ikke, det er tid til De Falske 9’ere.

Vi har fået fint besøg i form af Daniel Sichlau fra PLBOLD PODCAST, og som kvartet kigger vi nærmere på svingende dommerpræstationer, ustabile Arsenal og to måske livsvigtige 3-0 sejre i det nordengelske.

Endelig kårer vi med en hjælpende hånd udefra Årets Spiller i Aston Villa, kigger nærmere på den engelsk-spanske semifinale-krig og ikke mindst diskuterer hvor meget David Guetta egentlig rører ved knapperne.

Lyt med her:

De Falske 9’ere – Episode 45: “Ikke for at være kønsdiskriminerende, men…”
8 mar

Episode 40: “Manden med kuglerne”

Så er det tid igen. De Falske 9’ere tager dig med endnu en tur i manegen, når der snakkes britisk bold.

De tre smørtenorer er fuldtallige igen og byder i denne uge indenfor til hyggesnak om et hæsblæsende North London Derby med Leicester som vinder, tre hold i indædt kamp om at undgå to pladser og bisserne Mirallas, Milner og Mata.

Desuden slår vi – igen – et smut forbi FIFA House, denne gang for at møde en mand med et barnligt efternavn, samt kaster et kærligt-kristisk blik (uden kærlighed) på en måske kommende europæisk superliga, meget passende under ledelse af en mand med et klovnenavn.

Alt dette og meget mere finder du ved at klikke lige her:

De Falske 9’ere – Episode 40: “Manden med kuglerne”

God lytning derude!

9 feb

Episode 37: “MULTITASKING”

Så kører podcast-toget igen, og det De Falske 9’ere der styrer.

Podcastens svar på Jonas Brothers er tilbage i sit vanlige element.

I dette optagede og redigerede afsnit kigger de tre alt for velfriserede herrer i studiet nærmere på en forspildt Manchester City-chance for at hale ind på førerholdet fra Leicester, et imponerende velsmurt Tottenham-kollektiv og et par uger direkte til glemmebogen for Stoke City.

Der diskuteres en mulig overdragelse af titlen som Premier Leagues øv-hat fra Aston Villa til Norwich, overtroiske klubejere og – apropos overtro – primært de sidste 13 minutter af Liverpool-Sunderland.

Lyt med her og husk, at ris, ros og anden feedback som sædvanlig er velkommen:

De Falske 9’ere – Episode 37: “MULTITASKING”
26 jan

Episode 36: “Familieafsnittet”

Det er endnu engang blevet tid til De Falske 9’ere.

Hvis du faldt i søvn til West Bromwich – Aston Villa og først er vågnet nu, har vi gode nyheder til dig. Vi har nemlig som sædvanlig taget resten af runden under kærlig behandling og pakket det hele lidt lækkert ind til dig.

Vi kigger nærmere på ni mål, et par smadrede briller og nogle vingeskudte kanariefugle på Carrow Road. Der tales Leicester som rævesnu mesterskabskandidat og Arsenals Chelsea-komplekser. Endelig skal I ikke snydes for en vurdering af en svanesang i bunden, der pludselig lyder noget bedre under en ny maestro.

Alt dette og meget mere i denne uges De Falske 9’ere her!

De Falske 9’ere – Episode 36: “Familieafsnittet”
20 jan

Episode 35: “Apropos vandski”

Så er det tid igen. De Falske 9’ere er samlet for at snakke britisk bold efter en mindre pause, og skarpere end nogensinde.

Vi skal til Liverpool der tog imod de evige rivaler fra Manchester United i en noget kedelig affære, hvor Marouane Fellaini fik end HOVED-rolle! Kedeligt var det i høj grad ikke, da Chelsea og Everton underholdte hinanden og alle andre i en forrygende 3-3 kamp, hvor man især så, hvad man ikke skal gøre som forsvarsspiller.

Derudover snakker vi om den mulige genrejsning i Newcastle, da de slog West Ham, noget der ligner en positiv stime i Aston Villa da de holdt mesterskabsaspiranterne fra Leicester fra fadet og så hele situationen i Swansea.

Sidst men ikke mindst, så skal der snakkes håndbold… eller… der snakkes om hånd på bolden. Hvordan er det lige det hænger sammen?

Det kan du finde ud af ved at lytte med her!

De Falske 9’ere – Episode 35: “Apropos vandski”
5 jan

Episode 34: “Lyngby Turistrejser & Event”

Nyt år og De Falske 9’ere er tilbage ved det gamle. Det vil sige, at vi er fuldtallige, da Martin er vendt tilbage fra familieforøgelsen. (Vi beklager evt. ubekvemheder ifølge heraf.)

Tilbage ved det gamle lader det også til at Premier League er, da de sædvanlige storhold var tilbage på vinder sporet. Vi så sejre til Manchester United, Chelsea, Arsenal og Manchester City over hhv. Swansea, Crystal Palace, Newcastle og Watford. Derimod fortsatte ellers højtflyvende Leicester deres lidt uheldig stime uden sejre og uden mål, da det blev til endnu et X imod Bournemouth.

Andet steds graver Aston Villa deres egen grav endnu dybere, da de tabte det man vil kalde en must-win-kamp imod Sunderland. I en kamp hvor vi så et tydeligt eksempel på, hvor selvdestruktive The Villans kan være. (Her tænkes på målet til 3-1.)

Så det er bare med, at hente denne uges podcast og lytte med.

De Falske 9’ere – Episode 34: “Lyngby Turistrejser & Event”
10 nov

Episode 27: “Hvid Cola”

BUM! Så er det blevet tid igen. Tid til De Falske 9’ere igen tager et fast politigreb om rundens Premier League.

Vi skal til det nordlige London, hvor de store kanoner fra Arsenal tog imod ærkerivalerne fra Tottenham. I Aston Villa var der kommet en ny træner, og nej, han hedder ikke Jürgen Klopp, men derimod Rémi Garde. Han skaffede i sin første kamp lige så mange clean sheets som TacTics-Tim har gjort i denne sæson, da det blev til 0-0 imod Manchester City.

Andetsteds fortsatte de vingeskudte svaner fra Swansea deres nedtur, da de måtte lide et nederlag til Norwich. Nederlag var der også til Bournemouth, imod et yderst dovent Newcastle.

Hør med med her:

De Falske 9’ere – Episode 27: “Hvid Cola”
27 okt

Episode 25: “AYEW NOT ENTERTAINED?”

Vi er nu et tocifret antal kampe henne i sæsonen, og vi må erkende her på De Falske 9’ere, at Chelsea nu for alvor er i krise. Vi underskylder derfor over for Chelsea-lyttere (hvis der er flere tilbage?!), at vi endnu engang nok ikke vender de blå fra London i positive vendinger. Men det er også svært, når de har en trænerstab der igen, igen trækker de store overskrifter, til trods for et nederlag til højtflyvende West Ham. Og det er ikke for det gode.

En anden træner der trækker overskrifter, er i Aston Villa, hvor Tim Sherwood måtte se sig afskediget fra klubben efter nederlag til Swansea City, der fremover må være kendt som “The Ayew Derby”. Ellers har den stået på lokalderby i denne rundes Premier League. Foruden Londonderbyet West Ham – Chelsea, skal vi det til det nordengelske, hvor vi så en taktisk affære i Manchester derbyet, og en hel anden hektisk kamp da Sunderland endnu engang sejrede over rivalerne fra Newcastle.

Der har været nok at se til, at vi i podcasten ikke engang fik snakket om Harry Kanes hattrick. Så hent ugens afsnit, og hør hvad der ellers rørte sig.

De Falske 9’ere – Episode 25: “AYEW NOT ENTERTAINED?”
21 okt

Episode 24: “Omvendte blodlegemer”

Så er det endelig tid igen! De Falske 9’ere er tilbage, for at nørde Premier Leagues 9. runde. Vi så bl.a. Chelsea være mindre ringe end Aston Villa, og der var vist en eller anden ny person i en Liverpool-træningsdragt, som fik en del opmærksomhed. Han hed noget… Jørgen Kl…et-eller-andet?!

Sunderland sagde også pænt goddag til en ny mand i front, da det ikke blev til point for Big Sam imod altid underholdende West Bromwich. Det var også runden, hvor vi så Newcastle scorer flere mål imod Norwich end Manchester City gjorde imod Bournemouth (Wow!)

Der er ingen undskyldning for, ikke at lytte med.

De Falske 9’ere – Episode 24: “Omvendte blodlegemer”
1 sep

Episode 19: “Sonofon, Godaften”

De røde kort var i høj kurs, da 4. runde af Premier League løb af stablen, og dommerne valgte at uddele hele seks stykker. Det var også runden, hvor vi så tre af de såkaldte “store” alle lide nederlag, da både Chelsea, Manchester United og Liverpool tabte til hhv. Crystal Palace, Swansea og West Ham.

Manchester City fortsatte deres imponerende stime imod (ny)oprykkerne fra Watford, og oppe i Newcastle var Arsenals topscorer, “Selvmål”, på pletten igen. To ud af Arsenals tre mål i denne sæson er selvmål fra modstanderen.

Vi så også en livlig kamp på Villa Park, da svingende Aston Villa tog imod kriseramte Sunderland, i en kamp der endte 2-2.

Nu skal der lyttes og dele, så værsgo!

De Falske 9’ere – Episode 19: “Sonofon, Godaften”