17 mar

De Falske 9’ere Xtra pt. 14: “CL-kvartfinale-Xtra”

Ny impro-podcast fra De Falske 9’ere!

Vi kan ikke lade være. Vi var samlet til redaktionsmøde her til aften, og langsomt bevægede hænderne sig mod mikrofonerne og den store røde ‘optag’-knap og viola:

Tyve minutters Champions League-podcast ligger klar til dig lige for enden af dette link:

De Falske 9’ere – DF9 Xtra pt. 14: “CL-kvartfinale-Xtra”

#DF9 – i samarbejde med Tipsbladet

9 jun

Episode 13: “FIFAdæse”

De Falske 9’ere er samlet en sidste gang i denne sæson, hvor de sidste ting skal rundes af. Der er blevet spillet finaler i hhv. FA Cup’en, i Champions League og Europa League, hvor Arsenal, FC Barcelona og Sevilla FC blev vinderne.

Så skal vi en tur til Cirkus FIFA, hvor vi ser Sepp Blatters imperium smuldre for øjnene af os, men vil de tydelige problemer forsvinder sammen med Blatter, eller vil der bare træde en ny klovn ind i manegen? Er dette kun toppen af isbjerget vi ser, og kan der egentlig blive ryddet op i FIFA?

Vi tager også et kig i krystalkuglen, og fremlægger vores forventninger til den kommende rygtebaseret transferperiode kaldet ‘Silly Season’.

Så hent episoden og tag os med på sommerferien, og god sommer fra De Falske 9’ere.

De Falske 9’ere – Episode 13: “FIFAdæse”

28 maj

Episode 12: “En Sæson Er Omme”

I “En Sæson Er Omme” kigger vi på sidste runde af Premier League og giver derudover hvert hold et par ord om den netop overståede sæson med på vejen.
Vi snakker ganske kort om det at kaste penge efter problemerne, om Play-off-kampen til Premier League, ser frem mod FA Cup- samt Champions League-finalen, og vores ugentlige højdepunkt skal I naturligvis heller ikke snydes for.

BONUS: Denne podcast indeholder en mindre guide ud i Odenses gastronomiske arrogance.

Så vi vil gerne ønske jer en god sommer, men hold øje med siden… for mon ikke om der kommer mere fra 9’erne i sommerens løb?!

De Falske 9’ere – Episode 12: “En Sæson Er Omme”

29 apr

Episode 08: “Boing-Boing Chelsea”

Bolden rulle bogstaveligt talt igen for De Falske 9’ere, og selvom vi er en mand nede, så er analyserne og lixtallet højt. Vi tager et kig på rød imod blå i London, da Arsenal tog imod Chelsea, og om de forventede mestre er så kedelige som der blev sunget.

Det var også rød imod blå i Merseyside, da Everton udspillede Man United, der manglede en vigtig brik. Hvilke hold der skal spille i Europa i næste sæson er næsten fundet, men hvem der skal spille i hvilken turnering er der stadig spænding om.

Kampen i bunden er stadig meget interessant, og en del hold har kampe til gode, som kan have stor betydning i nedrykningsspillet.

Ellers tager vi et lille kig på de kommende opgør i hhv. Champions League og Europa League, og så har to hold book adgang til næste sæsons Premier League.

Lyt med og find ud af hvem.

De Falske 9’ere – Episode 08: “Boing-Boing Chelsea”