27 feb

Episode 86: “Pokalen med den store næse”

Der er nyt fra De Falske 9’ere!

Så fik vi uddelt sæsonens første pokal, og det blev Manchester United, der kunne hive EFL Cuppen med hjem til trofæskabet.

Hvad kommer Mourinhos første (jo, José – det første) sølvtøj som Manchester United-manager til at betyde for hans projekt? Og hvem indrømmede først, at de undervurderede Zlatan-effekten?

Det kigger vi nærmere på i ugens podcast, hvor vi naturligvis også vender fodboldromatikken, der endnu engang er afgået ved døden med Leicesters fyring af Claudio Ranieri.

Endelig vender vi Middlesbroughs behov for snarest mulig at få tilknyttet Score-Kaj som konsulent og afslører vinderen af vores store ‘guilty pleasure’-konkurrence – lyt med, hvis du vil høre, om du er løbet med præmien.

Alt dette og meget, meget mere i denne herlige februarmandags udgave af De Falske 9’ere:

De Falske 9’ere – Episode 86: “Pokalen med den store næse”