22 maj

Episode 96: “Rødovre Cup (season review) del 1”

Sæsonafslutning. Sidste skoledag. Æresrunden.

De Falske 9’ere er nogle kære børn, og den slags har som bekendt mange navne.

Der var ikke det helt store, der skulle falde på plads inden sidste runde af Premier League. Faktisk kun hvem der skal spille i hvilken europæisk turnering næste år. Men derfor kan man da godt flirte med scoringsrekorden for sidste runde alligevel.

Ikke færre end 37 mål – eller 3,7/kamp – blev det således til, da Chelsea blev mestre med maner, Tottenham bankede Hull helt ned i næstbedste række og Manchester City slog sidste søm i Mazzarris usynlige ligkiste. Arsenals 10 mand sejrede ganske vist over Everton, men det rakte alså kun til Europa League – for første gang i 21 sæsoner.

Hvad er pointen med Watford? Hvor solskoldede må West Bromwich’s trup efterhånden være blevet? Og hvor langt er der helt præcist ned fra en 10-metervippe, når først man står helt oppe på den? (svaret er 10m, i øvrigt)

Alt dette og for en gang skyld en HEL del mere kan du høre i årets sidste program, der er blevet så stort, at vi har bidt det over på midten:

De Falske 9’ere, episode 96: “Rødovre Cup (season review) – del 1)”

 

Fra DF9-HQ skal lyde et dybfølt tak fordi, I lyttede med i år og rigtig god sommer.

Ærbødigst
Andreas, Martin og Aidin

15 maj

Episode 95: “Jeg får ikke noget søvn”

Mere nyt fra De Falske 9’ere!

Det er lidt ligesom en graviditet. Vi har vidst det længe, men man skal åbenbart vente mindst ti uger med at gøre det officielt.

Chelsea er engelske mestre i fodbold anno 2016/17. Og hvad vil mesterholdet så blive husket for?

Det kommer vi med vores bud på i denne uges podcast, hvor vi også vender, hvad man til gengæld hurtigst muligt vil glemme ved nedrykkerne Sunderland, Middlesbrough og Hull.

Endelig skal vi et smut forbi den årlige Arsenal forårs-slutspurt, den vellykkede tilskuermigration væk fra London Stadium, The Offsprings bagkatalog og Junior Stanislas’ rigtige fornavn.

Alt dette og meget, meget mere i denne uges afsnit af De Falske 9’ere, som ligger lige her og venter kun på dig:

De Falske 9’ere – Episode 95: “Jeg får ikke noget søvn”

8 maj

Episode 94: “Førertrøjen, matchbolden og overhånden”

Podcast-nyt fra De Falske 9’ere!

For anden gang i denne sæson lykkedes det på en eller anden måde for Hull at tabe til Sunderland, og dermed er overhånden/matchbolden/førertrøjen til kampen om 17. pladsen tilbage hos Swansea.

Hvordan er det lykkes Paul Clement at vride syv point ud af de seneste tre kampe?

Det gode søndagsvejr snød hhv Liverpool og Southampton samt Arsenal og Manchester United til at spille sommerkampe.

Sidstnævnte endte med Arsene Wengers første sejr over José Mourinho i Premier League. Er de to gamle kamphaner ved at begrave stridsøksen? Og hvor imponerende er portugiserens nu afsluttede 25 kampe lange stime som ubesejret egentlig?

Intensitet var der masser af, da Manuel Lanzini scorede sit niende mål i 14 London-opgør og dermed endegyldigt lagde Tottenhams mesterskabsdrømme i graven.

Var det det længe ventede ‘defining moment’, der kan vende bøtten for West Ham London Stadium?

Vi vender alt det ovenstående, meget mere og endnu mere end det i denne uges afsnit, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 94: “Førertrøjen, matchbolden og overhånden”

24 apr

Episode 93: “Spild af ketchup”

Der er nyt i æteren fra De Falske 9’ere!

Så nåede vi til Wembley, og så er alt ved det gamle. Topholdene sender førsteholdet på banen, og Tottenham taber.

Vi kigger nærmere på to hæsblæsende semifinaler, der sendte Chelsea og Arsenal i finalen. Hvad kan de to klubber mentalt tage med fra kampene ind i hver deres slutspurt i ligaen?

I Premier League gjorde Sam Allardyce det, han er bedst til: Forklare i imponerende detaljer, hvordan han udtænkte en af de der smarte udenlandske managers i deres fancy tøj.

Hvordan efterlader Liverpools nederlag og for fremtiden Zlatan-løse Manchester Uniteds sejr over Burnley top 4-striden?

Stoke havde udebane-deja-vu, da de tog målløse fra Swansea, og da Hull på trods af sæsonens tyndeste røde kort samtidig fik fuldt udbytte mod Watford, lægger de to nedrykningsfinalister maksimalt pres på hinanden.

Som en klog mand engang sagde: Hold da magle, det bliver spændende!

Hvis du tror, du kan holde til al den spænding, så ligger denne uges udgave af De Falske 9’ere lige her og venter kun på dig:

De Falske 9’ere – Episode 93: “Spild af ketchup”

17 apr

Episode 92 “Skal man sammenligne med Trump”

Mere Fußball-Spaß med De Falske 9’ere!

For første gang i 2,5 måned kom Premier Leagues bundprop på tavlen, da Sunderland fik 2-2 med Slaven Bilics evigt svingende West Ham hjemme på Stadium of Light.

Mens Moyes’ tropper skal håbe på mirakler i en solid størrelsesorden, hvis den ikke skal stå på Championship næste sæson, er løbet endnu ikke kørt for Swansea.

De fik ikke selv noget ud af anstrengelserne mod Watford, men det gjorde hverken Hull, Burnley eller Bournemouth ej heller.

Vi kigger nærmere på bundstriden, Mourinhos taktiske fuldtræffer mod sin gamle klub og meget meget mere i denne uges udgave af De Falske 9’ere, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 92 “Skal man sammenligne med Trump”

6 feb

Episode 83: “Du har kysset med Narsingh”

Ugens dugfriske De Falske 9’ere er klar.

Så skal vi til det igen. Det er blevet februar, og det betyder, at vi – her inden Arsenal vinder 80 procent af deres kampe i april og maj – skal diskutere, om endnu en tidlig exit fra mesterskabskampen og lige om lidt Champions League bør betyde farvel til dirigenten af symfoniorkesteret ude af takt.

In other news er bandet bag verdens bedste one hit wonder ved at gå i opløsning. Bassisten Schmeichel mener, at forsangeren Ranieri fylder for meget.

Forsangeren er med på, at han aldrig havde fået sit livs optur uden trommeslageren Vardy, og derfor holder han fast i ham, selvom han ikke længere kan kan spille en simpel ‘på tirsdag’, om hans liv så afhang af det.

Er det forsangeren eller bandet, der skal skiftes ud? Eller kan de holde fred længe nok til at tage en allersidste reunion tour?

På henholdsvis schlager- og heavy metalscenen er to af de helt store navne, Big Sam og Jürgen Klopp, ligeledes under pres. Kan de finde melodien igen? Eller tilhører fremtiden de unge mennesker Marco Silva og Paul Clement og deres progressive overachievement punk?

Alt dette, ikke flere sløje musikanalogier og meget meget mere ligger lige her og venter kun på dig, kun på dig:

De Falske 9’ere – Episode 83: “Du har kysset med Narsingh”

 

12 dec

Episode 77: “Ultraviolette taktikker”

Mere De Falske 9’ere i dit ansigt! (Som de unge vist siger.)

Hvad kræver det egentlig at få Jamie Vardy i gang, har mange spurgt sig selv om siden august. Svaret var et overstået CL-gruppespil og et uheldigt drej på Pep Guardiolas ‘hvilken taktik skal vi spille i dag’-lykkehjul.

4-2 blev kampen mellem Leicester og Manchester City, og så rykkede de forsvarende mestre et godt stykke væk fra nedrykningsstregen.

Den befinder Sunderland, Swansea, Hull og Crystal Palace sig stadig i nærheden af, og de fire hold leverede tilsammen ni mål i deres to indbyrdes opgør, resultaterne af hvilke Bob Bradley kan bruge som et plaster på såret over, at Harry Potter stadig er i live.

Vi vender top, bund, midten og Michael Olivers evner til at styre en hårtrimmer i denne uges udgave af De Falske 9’ere, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 77: “Ultraviolette taktikker”

17 okt

Episode 69: “Plan B”

*NY PODCAST FRA DE FALSKE 9’ERE*

Landskampspausen er overstået, og De Falske 9’ere er tilbage – heldigvis så godt som skadesfri.

8. spillerunde i Premier League vil for evigt gå ned i historiebøgerne som runden hvor:

– Jake Livermore endelig slap af med vikartjansen i Hulls midterforsvar, som prompte lukkede seks mål ind mod sidste sæsons nummer 16.

– Martin Stekelenburg fandt ud af, at det er bedre, når Agüero afslutter fra 11 meter, end når Pogba gør det fra 80.

– De forsvarende mestre fordoblede den negative målscore, men til gengæld har friske nøglespillere til en midtugekamp mod FC København.

Vi kigger nærmere på hele moletjawsen i denne uges afsnit, som du finder for enden af et af disse links:

De Falske 9’ere – Episode 69: “Plan B”

1 sep

Episode 64: “Hælen fra Emdrup”

Lidt forsinket, men De Falske 9’ere er klar igen.

Bedre sent end aldrig, som vi og Hulls indkøbsafdeling plejer at sige.

Premier League har ramt den første landskampspause, og vi gør status over de første tre kampe.

Hvem kan være bedst tilfredse? Hvem mærker presset? Er Fellaini virkelig Manchester Uniteds bedste 6’er?

NB. Programmet er optaget inden gårsdagens transfer-deadline.

Lyt med her:

De Falske 9’ere – Episode 64: “Hælen fra Emdrup”

23 aug

Episode 63: “Aggressiv Macarena”

Der er nyt fra De Falske 9’ere

Så fandt vi ud af hvem, der har Premier Leagues bedste 12.-mand. Han hedder Shaun Maloney, spiller i Hull og havde en nøglerolle, da oprykkerne fortsatte stimen mod Swansea.

Det skal blive spændende, om de også når at få brug for 13. og sidste mand i løbet af sæsonen.

Ud over både trætte og handicappede tigere byder vores nye afsnit på to gange Manchester-succes, en nullert mellem sidste års nummer 1&2 samt vores bedste lægelige vurdering af Diego Costas mentale tilstand.

Så klik lige her, iggå:

De Falske 9’ere – Episode 63: “Aggressiv Macarena”