6 nov

Episode 143: “Årets voksenjulekalender”

Nyt afsnit fra De Falske 9’ere!

Ingen af spillerne eller de to trænere lignede sådan for alvor vindere, da Arsenal og Liverpool forlod banen i weekenden, og det var da der heller ikke nogen, der var, da kampen jo blev uafgjort.

Hvem kan bruge det ene point til mest? Og hvem har forbedret sig mest i denne sæson: Arsenals midtbane eller Liverpools forsvar?

Manchester United fortsatte med den succesfulde kommer-bagud-før-vi-gør-os-gode-taktik mod denne sæsons højdespringere fra Bournemouth.

Er Eddie Howe så småt klar til at forlade de trygge rammer på sydkysten? Hvordan får Mourinho rettet op på forsvarskoks-i-starten-af-kampen-tendensen og mundvigene i samme ombæring?

Alt dette, suspekt bogholderi i Manchester City, Newcastle og Huddersfields første sejre, tips til alderssvarende frisurer og meget, meget mere i denne uges udgave af De Falske 9’ere, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 143: “Årets voksenjulekalender”

8 okt

Episode 141: “Far-signaler”

Det er tid til De Falske 9’ere igen!

For første gang siden de begge rykkede op i Premier League før sæsonen 2015/16, lykkedes det Bournemouth at få skovlen under Watford.

Eddie Howes tropper går dermed på landskampspause på en sjetteplads. Hvad dæwlen er den nu af, som de unge spørger. Er sydkystminiputterne klar til at tage den korte færgetur ud i Europa?

Tre ting er sikre her i livet: Ustabilt internet, skattefar og til slut flytter man i en lille etværelses under jorden. Og alle tre ting er tilsyneladende Mourinhos skyld.

Hvad med Manchester Uniteds fabelagtige comeback mod tredjeyndlingsærkefjenden Rafa Benitez’ Newcastle?

Kan Mourinho tage æren for det, eller var det den sidste rest af Uniteds traditionelle ‘never say die’-attitude, den sure portugiser endnu ikke har fået vredet ud af spillerne?

Endelig skal vi naturligvis forbi et målrigt London-opgør, et målfattigt nordvest-ditto, larmende hverdagsinventar, eksotiske opskrifter og som sædvanlig meget, meget mere.

Alt sammen ligger i din podcastapp eller lige for enden af et af nedenstående links og venter kun på dig:

De Falske 9’ere – Episode 141: “Far-signaler”

21 aug

Episode 135: “Dyreroulette og mænd i læder”

Podcast-nyt fra De Falske 9’ere!

Fuglene flyver som bekendt i flok, når de er mange nok. Det var de på sydkysten, hvor der skulle der 11 højtflyvende havmåger til at tilføje Manchester United sæsonens første nederlag.

Hvordan kan en verdensmester miste selvtilliden to uger efter, han er udnævnt som anfører? Ved Mourinho, hvem han nu kan stole på? Hvorfor er Bruno-Duffy-Dunk-Bong-firekæden ikke længere en ting?

På Goodison Park fortsatte Richarlison med at bevise, at han aldrig kommer til at være to Yannick Bolasier værd. Kan Everton lugte en tiltrængt ny start? Eller lugter det mest af alt af et klassisk, kortvarigt Marco Silva-opsving?

Endelig skal vi forbi Chelsea og Arsenal i underholdende nye konstellationer, de mange nye drenge i klassen i dyr-med-spidse-snuder-derby mellem Rævene og Ulvene og meget, meget mere i denne uges udgave af De Falske 9’ere:

De Falske 9’ere – Episode 135: “Dyreroulette og mænd i læder”

15 maj

Episode 131: “Bagud på point for sundhed”

Næstsidste afsnit af sæsonens De Falske 9’ere.

Fredag den 11. august i det Herrens år 2017 gik 22 spillere klokken 19:45 lokal tid på banen på Emirates og sparkede en spritny sæson af Premier League i gang.

94 minutters fodbold, to Granit Xhaka-assist, ligeså mange Vardy-basser og en Giroud-scoring fra bænken senere havde Arsenal vundet 4-3 over Leicester.

379 fodboldkampe senere scorer den VM-klar franskmand FOR det blå hold, som har måtte overdrage duksetrofæet til Manchester City – og Leicester taber trods to Vardy-basser stadig med ét mål i Nordlondon.

Er der sket andet i mellemtiden, vi har glemt? Orke ja, masser. Premier League-sæsonen 2017/18 lader sig ikke opsummere på ti linjer, men vi skal forsøge at gøre det på to podcasts.

I denne første af slagsen zoomer vi ind på mestrene fra Manchester City, Chelsea, Arsenal, Burnley, Leicester, Crystal Palace, Bournemouth, Watford, Southampton og Stoke.

Og så snakker vi i denne uge med Premier League-redaktør på Viasats danske kanaler, Niklas Lind, der modtager rigtig mange grimme mails. Han fortæller om kanalens overvejelser bag valget af kampe til TV-transmittering.

Alt dette kan du forkæle ørerne med lige her:

De Falske 9’ere – Episode 131: “Bagud på point for sundhed”

30 apr

Episode 129: “Alfons Åbergs far”

Så er De Falske 9’ere atter klar til at tage fat om Premier League.

Hvordan kunne den mest bidende ironiske afsked med Old Trafford for Arsene Wenger som Arsenal-manager se ud? Hvad med følgende:

At spille det bedste fodbold med rollinger men stadig tabe i overtiden på et mål scoret på femte ballonindlæg mod Optimus Prime med paryk.

Det var i hvert fald det, der skete søndag aften på næste stop på franskmandens afskedstour. Men først efter, at Southampton med en sejr i This Is Not A Derby-derbyet genåbnede nedrykningskampen på vid gab.

Endelig skal vi et smut forbi genfødte Crystal Palaces største Premier League-sejr nogensinde. Skal Roy Hodgson have en eller anden form for Nobel-pris, hvis det bliver til top 10? Og gør det ham nødvendigvis til den rigtige manager for The Eagles til næste sæson?

Alt dette, irriterende børnesange, tips og tricks til singler i Vanløse/Rødovre-området og meget, meget mere i denne uges udgave af De Falske 9’ere, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 129: “Alfons Åbergs far”

29 jan

Episode 118: “KAN I LIDE VOLD?”

En dugfrisk omgang De Falske 9’ere er klar.

Søm i øjnene, transmogrifpistoler og forfærdelige forhold for animerede værnepligtige.

Selv om Premier League ligger stille er der masser af action i De Falske 9’ere, hvor vi udover ovenstående uhyrligheder kommer forbi seneste kapitel i den store bog om VAR, Alexis Sanchez’ debut for Manchester United og Tottenham på eventyr på en pløresødal-plæne i Wales.

Endelig skal vi lære nogle af de nye drenge i PL-managerklassen bedre at kende. Hvem har tidligere i karrieren stjålet sin assistenstræners mad?

Hvem har fakkertalt siden 1983 altid drømt om at skifte den iberiske halvø ud med Swansea? Og hvem hulen er ham dersens Javi Gracia?

Alt dette, lidt til og meget mere i denne uges udgave af De Falske 9’ere, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 118: “KAN I LIDE VOLD?”

26 dec

Episode 113: “Hvor spøgelset ligger begravet”

En julepræget podcast fra De Falske 9’ere!

For tre dage og 42.000 kalorier siden var der fuld runde i Premier League. Det var der stort set også i dag, så vi har sat hinanden stævne midt i juletravlheden for at tage en overflyvning.

Paul Clement har mistet jobbet som manager for bundholdet Swansea – men kan ejerne tørre hele skylden for problemerne af på ham?

Tottenham er kommet tilbage på det spor, Liverpool og Arsenal (og Manchester United?) hopper af og på som De Forsvundne Stifindere. Hvordan ser top 4-striden ud her godt halvvejs?

Alt dette, Stoke, Leicester, alle de andre, en rundtur i juletraditionerne og meget, meget mere i denne uges udgave af De Falske 9’ere, der ligger lige her og venter kun på at underholde dig i juleferien:

De Falske 9’ere – Episode 113: “Hvor spøgelset ligger begravet”

6 nov

Episode 107: “Kommunalvalgsspecial”

Så kan du godt varme op til landskampspause ved at finde Dannebrog frem og kippe i vildskab over, at Andreas Christensen er bedre end David Luiz.

I hvert fald var brasilianeren sendt på tribunen, efter Antonio Conte efter sigende har snakket med store bogstaver i midtugen.

Fik Antonio Conte den reaktion, han var på udkig efter? Eller var det Mourinhos fejl, at hans lidet flatterende målstatistik på udebane mål top 6 fortsatte?

Mål var der masser af, da kriseramte Everton vendte 0-2 til 3-2 og dermed påførte Watford tredje nederlag i streg. Er gassen gået af Marco Silva-ballonen? Og hvordan kan man have en målmand i truppen, der er mere usikker end Heurelio Gomes?

Endelig skal vi et smut forbi London Stadium, hvor West Ham-ejerne har vurderet, at når selv Alex Oxlade-Chamberlain og Joël Matip scorer mod en, så er det s’gu’ for pinligt.

Bilic Out – Moyes In? Og hvad gik galt for kroaten?

Alt dette, højtflyvende Burnley, det dersens Danmarks-landshold og meget, meget mere i denne uges udgave af De Falske 9’ere, som du finder lige her:

De Falske 9’ere, episode 107: “Kommunalvalgsspecial”

30 okt

Episode 106: “Turen går til 1908”

Mere nyt fra De Falske 9’ere!

Der var godt med nye ansigter på bænkene, da Leicester slog ambitiøse Everton med 2-0.

Ansættelsen af Claude Puel er blevet modtaget med et stort, kollektivt ‘gad vide, hvad der er på TV2 Charlie?’ af det meste af fodboldverden – men er ryet som fodboldtrænernes leverpostejsmedian fortjent?

Og hvad er, seneste skud på interrim-manager-stammen, David ‘Rhino’ Unsworth for en størrelse – bortset fra XXXXL, naturligvis?

Og så skal vi naturligvis forbi en dramatisk afslutning på Østlondon/’hvem kan spille mest fjollet fodbold’-derby mellem Crystal Palace og West Ham.

Har Bilic fået givet sig selv et pusterum? Og er Wilfried Zaha den bedste spiller under nedrykningsstregen?

Endelig runder vi topbraget mellem Manchester United og Tottenham og stiller det originale og nytænkende spørgsmål: Må man som fodboldmanager have som taktik at tæmme følelser og kreativitet – hvis det giver point på kontoen?

Alt dette og meget, meget mere i denne uges De Falske 9’ere, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 106: “Turen går til 1908”

23 okt

Episode 105: “Den Sjette Port”

En ny omgang De Falske 9’ere er klar!

Så satte Premier League-klubberne trænerkarrusellen et gear op, med det resultat at Craig Shakespeare og Ronald Koeman røg af i svinget.

Er det fortjent, at de to herrer nu kan øve sig i at stave til ‘omstillingsparat, detaljeorienteret og med en forkærlighed for hjemmeklipninger’, når den om føje tid står på jobsøgning?

Og skal Slaven Bilic og Mark Hughes være nervøse for, at de meget snart kan støde til selskabet?

Inde på selve fodboldbanen lod Tottenham Wembley-hoodoo være Wembley-hoodoo og sendte Liverpool hjem med et nederlag af den mere svidende slags i bagagen, mens Arsenal tog sig lige så kærligt af naboerne fra Everton.

Manchester City fortsatte sejrsmarchen, mens David Wagner med egne ord hentede sin karrieres største resultat, da lillebittebitte Huddersfield slog mægtige Manchester United.

Foretog José Mourinho alligevel en dårlig beslutning, da han med åbne øjne selvsaboterede De Røde Djævles momentum på Anfield? Og kan Aaron Mooy have en dårlig hårdag?

Alt dette og meget, meget mere fra ugens runde i Premier League i det nyeste afsnit af De Falske 9’ere, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 105: “Den Sjette Port”