7 aug

Episode 15: “Ny Sæson, Nye Regler”

Så er vi for alvor tilbage!

Efter en hyggelig udflugt til FA’n Cuppen, er vi nu tilbage i vante rammer i vores studie, og klar til at tage den kommende sæson under kyndig behandling. Vi kygger dybt i spåkuglen, og analyserer henholdsvis toppen, midten og bunden, og kommer med yderst velovervejet forudsigelser.

Premier League har desuden strammet op på nogle af reglerne, som vi selvfølgelig gennemgår, så vi alle kan være 100% klar til sæsonen fløjtes i gang.

Så nu er det nu, at du skal lytte med, og sprede det gode budskab om, at De Falske 9’ere er i gang igen. Del med dem du møder på din vej.

De Falske 9’ere – Episode 15: “Ny Sæson, Nye Regler”

5 aug

Episode 14: “De Falske 9’ere Special: FA’n Cup 2015”

Ny sæson, ny start! I optakten til den ny sæson, er vi blevet inviteret til den årlige FA’n Cup i Vanløse, hvor de forskellige fanklubber, af primært Premier League-klubber, mødtes i hård dyst på bane og lægter.

De Falske 9’ere var tilstede, og hev fat i repræsentanter for de forskellige fanklubber for at høre, hvordan de så frem til den kommende sæson, og hvilke tanker de havde af forventninger til deres egne klubbers sæson.

Vi fik en snak med fanklubber fra Tottenham, Aston Villa, Manchester United, Chelsea, Arsenal og Stoke City, og som bonus fik vi os også en yderst hyggelig snak med fanklubberne fra Blackburn og Fulham fra The Championship.

Vi havde i dagens anledning placeret to af værterne (Aidin og Martin) i det opsatte studie i Viffen (kantinen hos Vanløse IF), og sendt den tredje vært (Andreas) ned på sidelinjen, for at fange stemningen.

Så lyt med fra denne yderst hyggelige og godt arrangeret dag, og hør hvad de danske Premier League-fans havde af forventninger.

De Falske 9’ere – Episode 14: “De Falske 9’ere Special: FA’n Cup 2015”

PS. En stor tak til fanklubben fra Stoke City, som inviterede os.
PPS. Vi interviewede alle de engelske fanklubber der var til stede, og ikke alle klubber var repræsenteret. Ingen forskelsbehandling her!