22 maj

Episode 96: “Rødovre Cup (season review) del 2”

…forsat fra sidste opslag. Sæsonens sidste Premier League prodcastprogram fra De Falske 9’ere:

De Falske 9’ere, episode 96: “Rødovre Cup (season review) – del 2)”

 

Rigtig god sommer

Andreas, Martin og Aidin

22 maj

Episode 96: “Rødovre Cup (season review) del 1”

Sæsonafslutning. Sidste skoledag. Æresrunden.

De Falske 9’ere er nogle kære børn, og den slags har som bekendt mange navne.

Der var ikke det helt store, der skulle falde på plads inden sidste runde af Premier League. Faktisk kun hvem der skal spille i hvilken europæisk turnering næste år. Men derfor kan man da godt flirte med scoringsrekorden for sidste runde alligevel.

Ikke færre end 37 mål – eller 3,7/kamp – blev det således til, da Chelsea blev mestre med maner, Tottenham bankede Hull helt ned i næstbedste række og Manchester City slog sidste søm i Mazzarris usynlige ligkiste. Arsenals 10 mand sejrede ganske vist over Everton, men det rakte alså kun til Europa League – for første gang i 21 sæsoner.

Hvad er pointen med Watford? Hvor solskoldede må West Bromwich’s trup efterhånden være blevet? Og hvor langt er der helt præcist ned fra en 10-metervippe, når først man står helt oppe på den? (svaret er 10m, i øvrigt)

Alt dette og for en gang skyld en HEL del mere kan du høre i årets sidste program, der er blevet så stort, at vi har bidt det over på midten:

De Falske 9’ere, episode 96: “Rødovre Cup (season review) – del 1)”

 

Fra DF9-HQ skal lyde et dybfølt tak fordi, I lyttede med i år og rigtig god sommer.

Ærbødigst
Andreas, Martin og Aidin

15 maj

Episode 95: “Jeg får ikke noget søvn”

Mere nyt fra De Falske 9’ere!

Det er lidt ligesom en graviditet. Vi har vidst det længe, men man skal åbenbart vente mindst ti uger med at gøre det officielt.

Chelsea er engelske mestre i fodbold anno 2016/17. Og hvad vil mesterholdet så blive husket for?

Det kommer vi med vores bud på i denne uges podcast, hvor vi også vender, hvad man til gengæld hurtigst muligt vil glemme ved nedrykkerne Sunderland, Middlesbrough og Hull.

Endelig skal vi et smut forbi den årlige Arsenal forårs-slutspurt, den vellykkede tilskuermigration væk fra London Stadium, The Offsprings bagkatalog og Junior Stanislas’ rigtige fornavn.

Alt dette og meget, meget mere i denne uges afsnit af De Falske 9’ere, som ligger lige her og venter kun på dig:

De Falske 9’ere – Episode 95: “Jeg får ikke noget søvn”

8 maj

Episode 94: “Førertrøjen, matchbolden og overhånden”

Podcast-nyt fra De Falske 9’ere!

For anden gang i denne sæson lykkedes det på en eller anden måde for Hull at tabe til Sunderland, og dermed er overhånden/matchbolden/førertrøjen til kampen om 17. pladsen tilbage hos Swansea.

Hvordan er det lykkes Paul Clement at vride syv point ud af de seneste tre kampe?

Det gode søndagsvejr snød hhv Liverpool og Southampton samt Arsenal og Manchester United til at spille sommerkampe.

Sidstnævnte endte med Arsene Wengers første sejr over José Mourinho i Premier League. Er de to gamle kamphaner ved at begrave stridsøksen? Og hvor imponerende er portugiserens nu afsluttede 25 kampe lange stime som ubesejret egentlig?

Intensitet var der masser af, da Manuel Lanzini scorede sit niende mål i 14 London-opgør og dermed endegyldigt lagde Tottenhams mesterskabsdrømme i graven.

Var det det længe ventede ‘defining moment’, der kan vende bøtten for West Ham London Stadium?

Vi vender alt det ovenstående, meget mere og endnu mere end det i denne uges afsnit, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 94: “Førertrøjen, matchbolden og overhånden”

1 maj

Episode 94: “Slaget om Retrograd”

Puhadada, det er en lang og hård sæson, der lakker mod enden. Måske er det ikke så underligt, at de stakkels Premier League-spillere har svært ved at stå på benene efterhånden.

I hvert fald led indtil flere af dubiøs balance i straffesparksfeltet i den forgangne uge – vi kigger nærmere på, hvordan man kommer dette uvæsen til livs.

En af de tvivlsomme kendelser faldt i North London Derby, hvor Arsenal fik serveret en rundenom med fodboldlektion af naboerne fra Tottenham.

Er der dømt magtskifte i Nordlondon? Og hvordan fik fodboldtrenden blæst Arsene Wenger +20 år tilbage i tiden til dengang, hvor forsvar havde fem mand?

I den anden ende af tabellen lykkedes det endelig for Sunderland at få den nedrykning, man på direktionsgangen har kæmpet så hårdt for i fem år.

Hvad bringer fremtiden for The Black Cats – og hvad vil man huske denne sæsons Sunderland-hold for (spolier: det vil man ikke)?

Alt dette og meget, meget mere i denne uges udgave af De Falske 9’ere, som du finder lige her:

De Falske 9’ere, episode 94: “Slaget om Retrograd”

24 apr

Episode 93: “Spild af ketchup”

Der er nyt i æteren fra De Falske 9’ere!

Så nåede vi til Wembley, og så er alt ved det gamle. Topholdene sender førsteholdet på banen, og Tottenham taber.

Vi kigger nærmere på to hæsblæsende semifinaler, der sendte Chelsea og Arsenal i finalen. Hvad kan de to klubber mentalt tage med fra kampene ind i hver deres slutspurt i ligaen?

I Premier League gjorde Sam Allardyce det, han er bedst til: Forklare i imponerende detaljer, hvordan han udtænkte en af de der smarte udenlandske managers i deres fancy tøj.

Hvordan efterlader Liverpools nederlag og for fremtiden Zlatan-løse Manchester Uniteds sejr over Burnley top 4-striden?

Stoke havde udebane-deja-vu, da de tog målløse fra Swansea, og da Hull på trods af sæsonens tyndeste røde kort samtidig fik fuldt udbytte mod Watford, lægger de to nedrykningsfinalister maksimalt pres på hinanden.

Som en klog mand engang sagde: Hold da magle, det bliver spændende!

Hvis du tror, du kan holde til al den spænding, så ligger denne uges udgave af De Falske 9’ere lige her og venter kun på dig:

De Falske 9’ere – Episode 93: “Spild af ketchup”

17 apr

Episode 92 “Skal man sammenligne med Trump”

Mere Fußball-Spaß med De Falske 9’ere!

For første gang i 2,5 måned kom Premier Leagues bundprop på tavlen, da Sunderland fik 2-2 med Slaven Bilics evigt svingende West Ham hjemme på Stadium of Light.

Mens Moyes’ tropper skal håbe på mirakler i en solid størrelsesorden, hvis den ikke skal stå på Championship næste sæson, er løbet endnu ikke kørt for Swansea.

De fik ikke selv noget ud af anstrengelserne mod Watford, men det gjorde hverken Hull, Burnley eller Bournemouth ej heller.

Vi kigger nærmere på bundstriden, Mourinhos taktiske fuldtræffer mod sin gamle klub og meget meget mere i denne uges udgave af De Falske 9’ere, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 92 “Skal man sammenligne med Trump”

10 apr

Episode 91 “Chipsbladet”

Endnu en De Falske 9’ere-podcast!

Hvad er ligheden mellem Antonio Contes jakkesæt og de fleste af Mark Hughes’ indkøb som Stoke-manager? De har været dyre, og de bruger meget lidt tid på banen.

Det er blevet den tid på året, hvor klubejer Peter Coates skal vurdere, om han stadig tror på, at Sparky er manden, som skal på indkøb til sommer – vi vurderer hans hidtidige succesrate.

Efter en længere krise på næsten flere uger fik Chelsea skuden på ret køl igen med en sejr over Bournemouth, og dermed holdt de førstebejlerne fra Tottenham bag sig, der ellers efterlod cirka nul procent tvivl om udfaldet, da de tog sig kærligt af Watford.

Hvem er Englands bedste hold nogensinde sådan lige p.t. og for nylig? Det, nedrykningsræset, hvad man kan få for knap 3.000 kroner og meget, meget mere vender vi i denne uges afsnit af De Falske 9’ere, der ligger lige her og venter kun på dig:

De Falske 9’ere – Episode 91 “Chipsbladet”

5 mar

Episode 87: “Han gav og jeg tog”

Nu udgave af De Falske 9’ere!

I anledningen af næste uges kalender-Tetris har 9’erne været i studiet her-til-søndag-aften for at tygge godt og grundigt på rundens nys overståede kampe i @Premier League.

Der var både målfest og selvhentere, da hhv. @SOUTHAMPTON og @SWANSEA hentede morale-boostende sejre, mens @PALACE blev ugens odds-spoiler med en flot udesejr over Tony “Du Skylder Mig Penge!” The Welsh Maffia Pulis.

Derudover lykkedes det @LIVERPOOL at overdrage Lorteper® til @Arsenal, hvor der efter sigende skulle herske en del uro omkring særligt @ALEXISANCHEZ og hans voksende utilfredshed.

Endelig var der atter modstanderens målmandsshow på @OLD TRAFFORD og endnu tre point til managerløse @LESTER CITY, som på magisk vis har formået kollektivt at hive hovedet ud ad røven og komme i omdrejninger.

Alt dette og lidt til i et tætpakket program Kun For Dig – og det kan findes lige her:

De Falske 9’ere – Episode 87: “Han gav og jeg tog”

 

13 feb

Episode 84: “Ny rive i lufthavnen”

Nyt afsnit fra De Falske 9’ere!

Hvad kommer Tony Pulis mon til at købe for sine frequent flyer-bonuspoint, når den til efteråret står på udebanekampe i Georgien og Tyrkiet i Europa League?

Det spørgsmål kan manden, som er fire lange bolde fra officielt at blive anerkendt som Pep Guardiolas antistof, med den nuværende formkurve og 2-2 med West Ham i weekenden meget vel begynde at overveje.

Hør i podden, hvad vi skyder på – og kom meget gerne med jeres egne bud i kommentarerne.

Ellers bød 25. runde i Premier League på første ligasejr i 2017 for Liverpool, endnu tre vigtige point for MC Clement og Swansea, og goddag til endnu en italiener med mål i støvlerne i Southampton.

Vi kommer forbi det hele, en grundig status på Mourinhos Manchester United-projekt og meget, meget mere i denne uges udgave af De Falske 9’ere, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 84: “Ny rive i lufthavnen”