22 maj

Episode 132: “Alle mod alle”

Sæsonens sidste podcast fra De Falske 9’ere.

Næppe er postmatch-interviews nogensinde før blevet overfortolket mere end et Rifbjerg-digt i 2.G som efter FA Cup-finalen mellem Chelsea og Manchester United.

Bliver den vindende manager? Er den tabende manager nu mere eller mindre under pres end efter sidste sæson, der ellers vist nok var bedre end den nuværende – eller var den?

Med afsæt i sæsonpunktummet i det fodboldengelske afslutter vi vores evaluering af de 20 Premier League-klubbers år – år dermed også dækningen af 2017/18-sæsonen i verdens [indsæt tillægsord]este liga.

Der skal lyde en kæmpe stor tak for en fremragende sæson til alle jer, der har lyttet med. Rigtig god sommer, VM-slutrunde og Silly Season. Vi høres ved på den anden side!

De Falske 9’ere – Episode 132: “Alle mod alle”

8 maj

Episode 130: “Turbogegenknappenpressen”

Det er igen tid til en omgang De Falske 9’ere!

Kammerater, ærede De Falske 9’ere-lyttere og borgere i Danmark. Så er den gal igen.

Denne gang med Liverpool, der ikke kan få nosset sig over top 4-målstregen, så der kan spares kræfter og lades op til CL-finale. Det svarer jo for hævled til at varme op til VM i hækkeløb ved at snuble over dørtrinnet på vej ud af døren. Tre gange.

Og med Stoke, der endelig rev plasteret af og bookede billet til Championship, hvorefter Jack Butlnad lod munden løbe mere end Charlie Adam har gjort hele sæsonen.

Og ikke mindst med Everton, der med et medrivende comeback bankede endnu et søm i Southampton-kisten til moderat glæde for de 13 tilskuere, der endnu ikke var udvandret.

Alt dette og meget, meget mere i denne uges udgave af De Falske 9’ere, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 130: “Turbogegenknappenpressen”

16 apr

Episode 127: “Alting – hele tiden”

*NY PODCAST FRA DE FALSKE 9’ERE*

To gange på en uge lykkedes det Manchester United at ødelægge lokalrivalernes mesterskabsfest.

Først ved at vinde over Manchester City – derefter ved med et nederlag til WBA at sørge for, at de kunne fejre det hjemme på sofaen i stedet for med deres fans på stadion. Eller… på stadion i hvert fald.

Vi kigger nærmere på den første spanske mesterskabstræner i Premier League, hvad hans hold har præsteret i år – og om man kan forestille sig/drømme om, at der er en plan for yderligere progression, som ikke involverer investering af endnu flere fantasilioner i spillertruppen.

Smøreknivskarpe Tom Ince skød i overtiden Huddersfield et skridt tættere på en sensationel (jo, det er det) overlevelse i bedste engelske række i en kamp, der havde sexappeal som et gennemsnitteligt DK4-program. Så den dykker vi naturligvis ned i.

Endelig skal vi forbi motorvejsderbyet mellem Crystal Palace og Brighton, Chelseas hakkende titelforsvar, græske vinkelafrundinger, karrieretips til smuglere og som sædvanlig meget, meget mere i denne uges pod, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 127: “Alting – hele tiden”

27 feb

Episode 121: “Nogen skal fyres!”

En noget forfrosen podcast fra De Falske 9’ere er klar.

Winter break(ing) news, sæsonens første betydende(ish) trofæ uddelt, og fire mand på morgensmandsmission i en stjålet taxi.

Der er fuld fart på i denne uges udgave af De Falske 9’ere, hvor vi ud over ovenstående også skal forbi brandvarme Brighton, matematisk sikre Manchester United, tjattende Chelsea og syngende Sys.

I sibirisk kulde og med influenzatud skal podcasten ud. Og det er den nu.

Du finder den lige her:

De Falske 9’ere – Episode 121: “Nogen skal fyres!”

29 jan

Episode 118: “KAN I LIDE VOLD?”

En dugfrisk omgang De Falske 9’ere er klar.

Søm i øjnene, transmogrifpistoler og forfærdelige forhold for animerede værnepligtige.

Selv om Premier League ligger stille er der masser af action i De Falske 9’ere, hvor vi udover ovenstående uhyrligheder kommer forbi seneste kapitel i den store bog om VAR, Alexis Sanchez’ debut for Manchester United og Tottenham på eventyr på en pløresødal-plæne i Wales.

Endelig skal vi lære nogle af de nye drenge i PL-managerklassen bedre at kende. Hvem har tidligere i karrieren stjålet sin assistenstræners mad?

Hvem har fakkertalt siden 1983 altid drømt om at skifte den iberiske halvø ud med Swansea? Og hvem hulen er ham dersens Javi Gracia?

Alt dette, lidt til og meget mere i denne uges udgave af De Falske 9’ere, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 118: “KAN I LIDE VOLD?”

18 dec

Episode 112: “Mindre Rommedahl, mere Robben”

En ny omgang De Falske 9’ere er klar!

Chokoladesøstjerner og vand med hotdogsmag. Det byder menuen blandt andet på i denne uges afsnit af De Falske 9’ere, hvor vi dog også serverer:

– Gamle mænd i nye jobs. Moyes vs. Hodgson vs. Pardew vs. Big Sam. Hvem gør det bedst?

– U-U-UBESEJRET! Manchester City og deres upassende kampråb i gæsteomklædningsrummet marcherer mod mesterskabet. Hvor vildt kan det blive?

– Hit the Road to Russia, Jack. Jack Wilshere tilbage efter endnu en skadespause. Venter endnu en slutrunde også forude?

– Hot’n’cold. Liverpool serverer skiftevis skoldhede kontralussinger og Storebælts-kaffe-lunkne nullerter. Hvorfor nu det?

Alt dette og meget, meget mere i denne uges udgave af De Falske 9’ere, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 112: “Mindre Rommedahl, mere Robben”

11 dec

Episode 111: “Med sne på linjen”

*NY PODCAST FRA DE FALSKE 9’ERE*

Juletiden er en hektisk tid. Også i Premier League. Men det betyder ikke, at du skal snydes for den ugentlige dosis De Falske 9’ere!

16. spillerunde stod i derby’ernes tegn, da vi både havde et Merseyside, et Manchester og endnu et London ét af slagsen.

Julen er også traditionernes fest, og det betød, at prægtige Pep og Manchester City slog atter målløse Mourinho og Manchester United på Old Trafford med 2-1. Big Sams Everton drillede atter en af de store, da de besøgte Klopp og Liverpool, og så slog Tottenham atter Stoke med en frygtelig masse mål.

I Wales var der på alle måder bundbrag, da Swansea på en eller anden måde fik scoret mod og siden vandt over West Bromwich.

Vi tager desuden en tur ned i 8. bedste engelske række, møder en gammel dommerkending, og drøfter, hvorfor fa’en Christian Benteke absolut skulle sparke det straffespark (!)

Alt dette, lidt Champions League lodtrækning, Funky Monkeys (?!) og meget, meget mere i denne uges afsnit af De Falske 9’ere, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 111: “Med sne på linjen”

OBS!: Grundet nyt studie og nye omgivelser er lyden på ugens optagelse langt under standard. Vi overvejede faktisk slet ikke at udgive programmet, men har alligevel besluttet os for at gøre, da der kom en god snak ud af optagelserne.
På forhånd undskyld – vi knokler for at få det ordnet til næste uge.

4 dec

Episode 110: “That McAuely Team”

Det’ sørme, det’ sandt, det’ mandag og det betyder et spritnyt afsnit af De Falske 9’ere at sparke ugen i gang med!

I denne uge kigger vi nærmere på gamle mænd i nye klubber, nærmere bestemt Alan Pardew og Sam Allardyce, der debuterede på bænken hos henholdsvis WBA og Everton.

Fornuftige eller forfærdeligt fantasiløse valg? Og hvor langt ud i fremtiden kan det betale sig at planlægge, når man hyrer en af d’herrer, der jo som bekendt har fået kontrakter frem til 2020 og 2019?

Videre til Emirates, hvor begge managers efter kampen virkede til at mene, at deres hold da sådan set havde gjort det helt fint.

Kan United holde bysbørnene, som man møder i næste runde, nogenlunde under pres i mesterskabskampen?

Desuden kigger vi nærmere på Liverpool, der som sædvanlig slår de små men taber til de store, Leicesters bud på at blive ‘best of the rest’, og hvem Martin Olsson mon råbte højest ad, da bølgerne gik højt i Swansea-omklædningsrummet.

Alt dette og meget, meget mere i denne uges afsnit af De Falske 9’ere, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 110: “That McAuely Team”

20 nov

Episode 108: “Cesc and the City”

En ny podcast fra De Falske 9’ere er landet!

Mauricio Pocchetino kan, to uger efter en sejr på Bernabeu, slutte sig til en lang liste af managers, der aldrig vinder noget, så længe de taber på udebane til de top 6-klubber, der sjovt nok sjældent taber på hjemmebane.

Denne gang var det rivalerne fra Arsenal, der fik skovlen under Tottenham.

Narrede den rutinerede den mindre rutinerede? Og hvad stiller Arsene Wenger op med de to kontraktrebeller Sanchez og Özil, der tydeligvis godt stadig gider spille godt – nogle gange?

I toppen har top 6 + Burnley så småt skabt afstand på point. I bund seks nærmer der sig også lighed i antal trænerfyringer, efter Tony Pulis blev opsagt efter en snitter mod Chelsea.

Er truppen til at spille mere interessant fodbold end under waliseren? Og hvad er der sket med ham der Cesc Fabregas, der for et år siden kun kunne se frem til at vælge i hvilken Serie A-klub, han skulle gå på fodboldpension?

Alt dette, to bemærkelsesværdige comebacks i Manchester United, Moyesiahs-watch, en fyldig øjenvidenberetning fra Dublin og meget, meget mere i denne uges afsnit af De Falske 9’ere, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 108: “Cesc and the City”

2 okt

Episode 103: “Skide tamagochi!”

Så’ der nyt fra De Falske 9’ere!

Du kan ikke fryse Harry Kane, for han er allerede is. Og on fire på samme tid. Anywaaaays…

Med 13 mål i september fik The Hurricane sat en tyk streg under, at han er Premier Leagues skarpeste angriber nogensinde lige p.t, og på lykkemånedens sidste dag gik det ud over Huddersfield.

Holdkammeraten Dele Alli fik til gengæld sat sig selv i fokus af alle de forkerte grunde. Vi kigger nærmere på et gudsbenådet fodboldtalent med et problematisk temperament.

Vi kommer også forbi et smut forbi Stamford Bridge, hvor Antonio Conte og Pep Guardiola spillede skak med levende brikker. Hvordan lykkedes det Manchester City-manageren at trække sig sejrsrigt ud af det opgør? Og hvor fair er det over for resten af trænerteamet, at han har gjort skinny jeans til officiel uniform?

Endelig runder vi et underholdende opgør mellem WBA og Watford – jojo, den er god nok – Everton i hjemmebaneproblemer og hvorfor farven på en spillers fodboldstøvler er udslagsgivende for, hvor god han er.

Alt dette og meget, meget mere i denne uges afsnit af De Falske 9’ere, som du finder lige her:

De Falske 9’ere – Episode 103: “Skide tamagochi!”